Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Vikingerne rykker ind på Fyrkat i efterårsferien

Vikingecenter Fyrkat ved Hobro kommer til at summe af liv hele efterårsferien.

Vikingegrupper fra hele landet rykker ind og vil ugen igennem demonstrere håndværk og håndarbejder. Da nogle af aktiviteterne strækker over flere dage, har man besluttet, at entrebilletten gælder hele ugen, så publikum har mulighed for at følge processerne helt til dørs.

Det kan for eksempel være ler-arbejder, hvor tingene først på ugen bliver formet, og sidst på ugen bliver brændt til keramik i en grube.

– Da vi har rigtig meget på programmet, og nogle arbejder ikke bliver færdige samme dag, de påbegyndes, vil vi udnytte, at vi har mange dage til rådighed og vil derfor gerne invitere publikum til at komme tilbage og følge resten af processen. Derfor gælder billetten hele efterårsferien, forklarer Jakob Ljørring Pedersen, der er museumsformidler på Vikingecenter Fyrkat og han tilføjer:

– Der er ikke bare meget at kigge på – publikum får også mulighed for at deltage i nogle af aktiviteterne.

Smedjen vil være i gang hele ferien, hvor der smedes pilespidser, skjoldbuler og meget andet. Desuden udvinder man jern den første weekend i efterårsferien.

Gennem hele efterårsferien bygger man buer og pile, og det kulminerer i en bueskydningskonkurrence for vikingerne – måske med helt nye buer? Det vil desuden nogle dage være muligt at få hjælp til at snitte en bue af hasseltræ.

I huggehuset stilles en drejebænk op og der drejes, skæres og hugges i træ. Dertil kommer aktiviteter som garvning, bødkeri, løbbinding (kurve i strå) og vodbinding (fiskenet), plantefarvning, broderi, madlavning og meget mere.

Mange af disse aktiviteter har publikum mulighed for at prøve kræfter med, og alle dage er der åbent for bueskydning og kamptræning for de interesserede.

– På vikingegården skal vi have slæbt vores vikingebåd op på land og gjort klar til vinteren, så den skal trækkes på træstammer op fra åen. Kom og vær med, opfordrer Jakob Ljørring Pedersen og tilføjer:

– Vi vil også gerne fortælle om vore fine huse og restaureringen af dem. Det arbejde er der også mulighed for at følge.

Mere end 50 vikinger vil efterårsferien igennem sørge for spændende aktiviteter på Fyrkat, så man kan sagtens få mere end én dag til at går derude.

Tid og sted:
Vikingecenter Fyrkat, Fyrkatvej 37 B, 9500 Hobro
Lørdag 11. – søndag 19. oktober 2014 – alle dage kl. 10-16
Priser: Voksne 60 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis. Pensionister og studerende: 45 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us