Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Pixeline flytter ind i Universe

Når dørene åbner til sæsonstart i 2014, kan oplevelsesparken Universe præsentere en stor nyhed for de mange besøgende børnefamilier. Pixeline vil nemlig være rykket ind, og hun har taget sine venner med.

I samarbejde med Egmont Kids Media er Universe netop nu i færd med at opføre et 2500 m2 interaktivt Pixelineland. Fuldt udstyret med rigtige huse, butikker, veje, et picnicområde og en legeplads vil Pixelineland skabe store oplevelser for parkens små gæster.

– Med Pixelineland udvider vi igen vores tilbud til børnefamilierne, og vi udvider i samarbejde med en figur, som danske børn kender og elsker i forvejen, forklarer Pia Bech Mathiesen, administrerende direktør i Universe.

Når Pixelineland står færdigt til foråret, bliver det som at træde ind i et tegnefilmsunivers. Besøgende vil kunne gå på opdagelse blandt de sjove butikker, møde de kendte figurer og prøve kræfter med de interaktive opstillinger.

– Pixelineland er tænkt, designet og bygget til at skabe uforglemmelige og meningsfulde oplevelser. Det er underholdning, der samtidig sætter gang i de små grå, forklarer Pia Bech Mathiesen. 

Selve aktiviteterne i det nye område bliver opført i to faser: Til sæsonstart 2014 vil man kunne opleve sjove og lærerige spil på butiksvinduernes storskærme. Henover de kommende år vil alle byens butikker blive indrettet med hvert deres interaktive oplevelsesrum.

– Samarbejdet mellem den folkekære animerede pige og Universe opstod naturligt i mødet mellem ligesindede, fortæller Pia Bech Mathiesen:

– Universe og Pixeline deler nogle helt grundlæggende værdier og formål, såsom ”sjov, leg og læring”, så for os var samarbejdet noget nær det perfekte match. Vi ser en stor værdi, både for os og for vores gæster, i at kombinere Pixelines elskede univers med vores egen evne til at skabe oplevelser for hele familien.

Pixelineland åbner 5. april 2014 ved sæsonstart. Området bliver 2500 m2 (50 x 50 m). Der vil være 10 butikker med 24 butiksvinduer og i alt 80 meter facade. Butiksvinduerne vil være udstyret med 46” skærme og joysticks, hvor man kan spille Pixeline-spil. Pixelineland inderholder et gadestrøg, en park, en legeplads og et picnicområde. Området er bygget op omkring et vejkryds og Pixelineland vil blive udbygget løbende henover de kommende år

Universe er en oplevelsespark i Nordborg, hvor børn og voksne leger sig til viden om naturvidenskaben. Parken tiltrækker hvert år tusindvis af børnefamilier og skoleelever ved at levere oplevelser på højt niveau, der både stimulerer lattermusklerne og sparker gang i de små grå.

I 2013 skiftede oplevelsesparken navn fra ’Danfoss Universe’ til ’Universe’ og blev omdannet til en selvejende fond. I dag er Universe derfor en non-profit virksomhed, hvor eventuelt overskud udelukkende går til udvikling af attraktionen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us