Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Kom med bag kulisserne i AQUA

Alle dage i vinterferien, fra den 9.-17. februar 2013, får AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg besøg kl. 14.00 af ”Den afskyelige Snemand”. Ingen ved hvordan han ser ud, men han har meldt sin ankomst – og han har lovet, at han vil fortælle om de overvintrende fugle og dyr i den danske natur. Ude i AQUA Parken ved Skovhuset kan I møde Vikingen, – en rigtig hyggelig fyr, der altid er god for en snak. Han serverer smagsprøve på sin dejlige urtesuppe og holder gang i bålet og har man lyst, kan man købe dej til snobrød, som man kan sidde og bage ved bålet.

Hvordan ser et dyr og fisk ud indeni? Har det også hjerte og andre indvolde? Som noget helt nyt i AQUA, præsenterer vi nu en dissekering alle hverdage kl. 15.00 i uge 7 i forbindelse med vinterferien. Det bliver én af AQUA’s naturvejledere, Bjarke Birkeland, der vil forestå dissekeringerne af pattedyr og fisk og alle gæster i AQUA er meget velkomne til at komme se på og lære noget mere.

I pressemeddelelsen fra AQUA hedder det også:

Har I nogensinde været bag scenen i AQUA? Nej, vel. Det er her hvor vore dyrepassere har græshoppefabrik og opdrætter mus. Vi byder nu alle gæster til at komme ”bag kulisserne” alle dage i vinterferien. Fra mørkeakvariet, hvor ål og mallen kan opleves, slår vi disse to dage dørene op ind til kælderen, hvor der normalt kun er adgang for personale. I dette lokale kan ses det store fryserum, hvori der ligger store mængder fisk på frost, – klar til optøning og videre brug som foder til AQUA’s fisk og dyr. I kælderen opdrætter AQUA mus til foder og den tamme rotte Frederik bor her med sin veninde. I et helt rum for sig ses græshoppefabrikken med tusindvis af græshopper. Græshopperne gennemgår seks stadier fra æggestadiet til kønsmodne græshopper. Græshopperne bruges som foder i alle stadierne til frøer, tudser og firben. De største af dem får skrubtudserne. Vi kan løfte sløret for, at der i kælderen også bor et stort dyr, der ikke har noget med den danske natur at gøre. Hvem er hun mon?

Det er hyggeligt, at have sin egen rugekasse eller sit eget foderbræt, hvor fuglene kan komme at få lidt at spise, og hvorfra men kan se fuglene fra meget tæt hold. I AQUA i vinterferien får alle nu mulighed for selv at lave sig et foderbræt eller rugekasse. Man kan også blande sin helt egen fuglefoderblanding for kun kr. 10,- I AQUA vil der også være et maleværksted, hvor man kan udfolde sine kreative evner. Har man lyst til at deltage i konkurrencen om, hvor mange vandrermuslinger, der er i akvariet, kan man til hele husstanden vinde personlige årskort til AQUA og 5 andre attraktioner i Jylland.

Yderligere informationer:
AQUA – http://www.visitaqua.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us