Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Historisk salteventyr ved Dokkedal genoplives

I 1300-tallet stod den lille by Dokkedal for at blive udråbt til købstad med store handelsprivilegier.

Der var nemlig på det tidspunkt et stort sildefiskeri i Kattegat og i Limfjorden. Til de mange sild var der brug for salt til konservering og i Dokkedal blev der lavet salt – en speciel slags salt – nemlig det sorte salt eller tangsalt, og derfor var der en livlig trafik og handel i byen. Byen voksede og var som sagt på tale til at blive købstad med egen borgmester.

Da saltkoncentrationen i Kattegat ikke var så høj, kunne man ikke syde havvandet direkte. Man høstede så ålegræs eller tang og brændte det. Asken var saltholdig, og blev slæmmet op i havvand – og således fik man en væske, der kunne sydes og hermed det sorte salt. Produktionen kendes både fra de historiske kilder, og fra arkæologiske udgravninger på kysten, som viser, at der blev sydet sortsalt helt op i 1600-tallet.

Nu her, så mange år efter, skal eventyret fejres og det sker ved en stor silde-, salt- og kartoffelfestival den 21. og 22. august 2010. Og festivalen får hjælp fra Mariager Saltcenter der syder det sorte salt, som i middelalderen var ekstremt kostbart.

Og samtidig åbner et hemmeligt museum ved festivalen.

Ved Stejlgabet i Dokkedal ligger nemlig nogle små fiskerhuse, som virker meget tillukkede og hemmelighedsfulde, men nu får man endelig mulighed for at se, hvad i hvert fald et af dem rummer.

I mange hundrede år har fiskeriet været en af de vigtigste leveveje i Dokkedal og omegn. Der var tale om bundgarnsfiskeri, og hvordan man drev det, kan man nu i forbindelse med festivalen få et indblik i. 

Agnes Sørensen, Stejlgabet Dokkedal, var gift med en fisker. Han samlede en mængde redskaber, som Agnes Sørensen nu udstiller i et af de små Fiskerhuse. Samlingen viser fiskergrej fra ca. 1900 og frem til i dag og fortæller om dette for egnen så vigtige erhverv.

Hele programmet ser sådan ud:

Lørdag den 21. august 2010
11.00 Åbningstale ved Bo Gregersen, Vildmosecentret
11.15 Kartoffelvognen ankommer – gæt hvor mange kartofler
11.15 Boderne og teltet åbner – salg hele dagen af kaffe & kartoffelkage,
øl og vand
11.30 Historiefortælling Lille Vilma – ved forfatteren Leif Andersen
11.30 G G Gratis sildebord åbner
11.45 Mulbjerge Hill Billies,ved Fraser og Lars, spiller
12.30 Historiefortælling Lille Vilma – ved forfatteren Leif Andersen
13.00 Spændende retter med sild, salt og kartofler ved Miw og Møller
13.00 Første sydning – ved Mariager Saltcenter
13.00 Paragliderne er i luften – hvis vejret tillader det.
– Skyd præsten i baljen
– Kartoffelløb
– Konkurrence – Skræl den længste kartoffelskræl,
– Konkurrence – Kartoffelkastning
– Konkurrence – Kartoffelløb
14.00 Fiskeauktion
14.30 Historiefortælling Lille Vilma – ved forfatteren Leif Andersen
16.00 Kåring af dagens heldige kartoffel
16.00 Boderne og teltet lukker
19.00 Caféen i teltet åbner – tærter & salat, vin, øl og vand
19.00 Musikalsk underholdning starter i Caféen
23.00 Caféen lukker

Søndag den 22. august 2010
11.00 Festivalpladsen åbner,
11.00 Boderne og teltet åbner – salg hele dagen af
kaffe & kartoffelkage, øl og vand
11.00 Det frivillige brandkorps lægger havskum ud
11.15 Vandaktiviteter starter: Kitesurfing, havkajak, kano,
tubesejlads, windsurfing
11.30 G G Gratis sildebord åbner
11.30 Musikalsk underholdning ved Leif Lindstrøm og Aurora Band
13.00 Spændende retter med sild, salt og kartofler ved
Morten fra Mortens Kro
13.00 Paragliderne er i luften – hvis vejret tillader det.
13.00 Første sydning ved Mariager Saltcenter
15.00 Friluftsgudstjeneste på Muldbjerg ved Hanne Skjesol
16.00 Boderne og teltet lukker
16.00 Afslutning med salut fra Mou Kanonlaug + en overraskelse
 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us