Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Havfrueprisen gik til Campingformand

Årets Havfruepris er i dag blevet uddelt på rejsemessen ”Ferie for alle ” i Herning Messecenter, og modtageren blev formanden for Dansk Camping Union, Bjarne Jensen.

Formanden for Danske Rejsejournalister, Anne-Vibeke Isaksen, kom i sin motivation for udnævnelse af formanden for Dansk Camping Union, Bjarne Jensen, som modtager af årets Havfruepris ind på:

– Hvad har dansk turisme med god rødvin at gøre? Ja det ved man jo faktisk kun, hvis man har sans for begge ting. Man skulle også tro, at prismodtageren havde været en del af AP Møller- koncernen, for det velkendte motto "Med rettidig omhu" passer også ind her. Det lyder i sin fulde ordlyd "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges”. Det betyder kort og godt, at man skal gøre tingene ordentligt og til tiden. Man må ikke sjuske med sit arbejde.

Anne-Vibeke Isaksen fortsatte:

– Havfrueprisen går i år til en fighter – en person, der gør tingene ordentligt og kæmper til det sidste – og dét er til gavn for både dansk turisme og for danskerne, når de holder deres foretrukne ferie – campingferie. Der er gennem snart 25 år tænkt i nye alternativer. Alle børn under 12 år kommer f.eks. gratis med på ferie. Det samme gør børnebørnene, og det er uden, at de voksne betaler mere. Pensionister får rabat i lavsæsonen, og derudover er den en lang række andre medlemsfordele. Alle disse initiativer og flere til har danskerne taget til sig, og alle kan komme på ferie, selv når krisen kradser. Vores prismodtager har sammen med sin organisation og personalestab hjertet på rettet sted, uden at det har kostet på bundlinjen, og det er dygtigt gjort.

Blandt de områder som campingformanden har arbejdet for er fælles campingpas, egne campingpladser i hele landet, der også skaber arbejdspladser, politiske mærkesager inden for sikkerhed og udvikling.

– Her tænker vi specielt på de mange konflikter, der har været om autocamperne, og de har nu fået deres egne forhold på jeres campingpladser og føler sig velkomne.  Der er også kæmpet mange kampe i både Campingrådet og Nordisk Campingråd.  Alt sammen for at fremme camping og friluftslivets sunde udvikling. Det er alle disse kampe, der har en pris – nogle gange en høj pris, men i dag en Havfruepris. Og selvfølgelig er der stadig kampe, der skal kæmpes, og dem håber vi, at du er klar til, fortsatte Anne-Vibeke Isaksen:

– Den lille Havfrue fylder 100 år i år. Her kan du ikke helt være med – hverken på alder eller virke, men i 25 år har du kæmpet for alle førnævnte sager og meget mere til. Om et par måneder kan vi alle ønske dig tillykke med dit 25 års jubilæum – i dag siger vi tillykke med den anerkendte Havfruepris.

Havfrueprisen uddeltes for 11. gang på ”Ferie for Alle”. Prisen går til en person eller et firma, der i det forgangne år har gjort en helt speciel og prisværdig indsats for danskerne på deres ferie i Danmark. Det er foreningen af Danske Rejsejournalister, der står for udvælgelsen af prisen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us