Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

De danske ringborge fra vikingetiden søger om optagelse på Unescos verdensarvliste

Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Løgstør og Trelleborg ved Slagelse er tre danske ringborge fra vikingetiden, som nu søges optaget på UNESCOs verdensarvsliste over bevaringsværdige steder.

Ansøgningen er et digert værk på mere end 400 sider, der detaljeret beskriver de bedste vikingesteder i Danmark, Norge, Island, Letland og Tyskland, som søges optaget. En række vikingesteder er nemlig gået sammen i en fælles nordeuropæisk ansøgning om at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Den omfangsrige ansøgning blev afleveret 28. januar 2014 på UNESCOs hovedkontor i Paris af en delegation fra ansøgerlandene, og UNESCO har allerede meddelt, at ansøgningen opfylder de tekniske krav, så nu kan de enkelte steder begynde at forberede sig på at modtage besøg af repræsentanter fra organisationen til september.

Lars Christian Nørbach, direktør på Nordjyllands Historiske Museum, som Fyrkat hører under, har været dybt involveret i ansøgningsarbejdet og siddet som formand for det internationale Advisory Board, der har arbejdet med ansøgningerne:

– UNESCO konventionen er meget væsentlig for vores bestræbelser for at bevare kulturarven rundt omkring i verden, og at komme på listen for verdensarv vil være en fantastisk anerkendelse. Den er et godt redskab til en konstruktiv dialog mellem bl.a. de lokale museumsfolk og myndighederne til at passe bedre på vore unikke fortidsminder.

Jutlander Bank har projektsponsoreret 30.000 kr. til arbejdet med at klargøre ringborgen Fyrkat til inspektionen.

Bankdirektør Per Sønderup, Jutlander Bank, fortæller, at bankens interesse for Fyrkat handler om rødder:

– Jutlander Bank er jo resultat af fusionen mellem Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland i 2014. Siden grundlæggelsen af Sparekassen Hobro i 1851 har det været en del af idé-grundlaget, at nogle af de penge, der tjenes lokalt, skal kanaliseres tilbage til almenvellet i lokalsamfundet. Det har fusionen ikke ændret på.

Verdensarvsområder er bestemte steder – eksempelvis bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, nekropoler, bygninger, kvarterer eller hele byer – som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram, der bliver administreret af UNESCO.

UNESCOs verdensarvsliste tæller steder som pyramiderne i Giza, Den kinesiske mur, Akropolis i Athen og herhjemme Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Jellingemonumenterne samt Illulissat Isfjord i Grønland.

Da Trelleborgene blev fundet i Danmark, gav det genklang langt ud over landets grænser. Man havde i den grad undervurderet vikingernes både tekniske og organisatoriske formåen til at opbygge militære anlæg, som skulle holde fjenden på afstand.

Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat repræsenterer de mest fremtrædende arkæologiske vidnesbyrd og monumentale anlæg fra vikingetiden i det nuværende danske område. Med deres storslåede karakter og ensartede geometriske opbygning er de enestående og derfor verdensarvkandidater.

Blandt de øvrige steder, der er med i den aktuelle nordeuropæiske ansøgning, kan nævnes Altingets historiske mødested Thingvellir i Island samt Hedeby og Danevirke i Tyskland.

Illustration: Vikingeborgen Fyrkat/Esben Mauritsen

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us