Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Danmarks frækkeste råvare hyldes i Limfjordslandet

Efterårsferien er i år udnævnt til "Oyster Trophy Week", og det foregår naturligvis ikke mindst i Limfjordslandet. Uge 42 bliver dermed en hyldest til en af de fineste madvarer, der kommer fra Limfjordslandets rige spisekammer. I og omkring Limfjorden vil der i ugens løb være ikke mindre end 14 arrangementer, som på forskellig vis præsenterer østers for madinteresserede fra ind- og udland.

Det hele starter imidlertid med, at sæsonens første østers får "snigpremiere" i Torvehallerne i København efter mottoet: Når alle københavnerne ikke kan komme til Mors og fejre premieren, kommer morsingboerne og deres østers og muslinger til hovedstaden. Det sker fredag den 11. oktober. Samme aften kan man i Limfjordens Hus i Glyngøre smage på fire versioner af de friske Limfjordsøsters. Der bliver sikkert trængsel, så det vil være en god idé på forhånd at reservere bord til denne "Oyster fisher menu".

På Hotel Strandtangen i Skive kan man hele ugen købe en lækker garneret Limfjordsøsters, og på havnen i Nykøbing Mors kan man lørdag den 12. oktober 2013om eftermiddagen komme til østers- og muslingepremiere og købe en smagsprøve – uanset om man allerede er forelsket i østers og muslinger, eller om man er "førstegangsspiser".

I løbet af efterårsferieugen er der derudover en stribe muligheder for at stifte nærmere bekendtskab med østers i Limfjordslandet. Der arrangeres nemlig 10 eksklusive Limfjordsfortællinger, der på den ene eller den anden måde handler om østers. Fortællingerne er lokaliseret på Limfjordsmuseet i Løgstør, Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors, Morsø Turistbureau, Strandtangen i Skive, Lemvig Turistkontor, Glyngøre Kulturstation og ved den ny marina i Handbjerg.

Deltagerne i disse fortællinger får eksempelvis mulighed for at høre om østersfiskeriets historie, der går helt tilbage til stenalderfolket og deres køkkenmøddinger ved Ertebølle. Den historie fortælles på herregården Hessel. På Limfjordsmuseet i Løgstør kan man få svar på, om østers kan ryges, gå på jagt efter den magiske østersskal og deltage i en skaldyrssafari, mens man i Glyngøre smager friske Limfjordsøsters og skyller dem ned med en god historie om østersfiskeriet. Dansk Skaldyrcenter byder under overskriften "Til bords med skaldyrene" på både fortælling, guidet rundvisning og spisning. I Handbjerg serveres der en god historie, ledsaget af smagsprøver på skaldyr og østers. I Lemvig hedder arrangementet "Gourmet mad i gummistøvler", og i Skive fortæller en naturvejleder om muslinger og østers.

Udover disse særlige østersfortællinger byder Limfjordslandet i efterårsferien på de "sædvanlige" Limfjordsfortællinger om den grønne Limfjord, den blå Limfjord og den gyldne Limfjord. I ugens løb er der en snes forskellige fortællinger, hvor entusiastiske Limfjordsfortællere øser af deres viden om en spændende lokalitet i Limfjordslandet.

Prisen for deltagelse i de "almindelige" Limfjordsfortællinger er 50 kr. eller 70 kr., og man møder blot op på stedet (gerne i god tid) og betaler, før fortællingen begynder.

Links:
Alle aktiviteter i regi af "Oyster Trophy Week" er beskrevet på http://www.oysterweek.dk 
Alle efterårsferiens Limfjordsfortællinger er beskrevet på http://www.visitlimfjorden.com

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us