Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

150 keramikere skaber en verden i lommeformat

Hvordan præsenterer man over 150 internationale keramikere på få kvadratmeter?

På Danmarks Keramikmuseum i Middelfart kan du finde svaret, når museet under titlen 'Friends and Fire-Mates' åbner årets både 'største og mindste' internationale udstilling. Den anerkendte, danske keramiker Nina Hole har inviteret sit globale netværk af keramiske kunstnere til at fejre hendes 70 års fødselsdag ved at sende hende et lille stykke af deres kunst, præsenteret i en tændstikæske fra deres eget land.

I foromtalen til udstillingen hedder det:

I bedste dogmestil har det lille format udløst en række mangfoldige og meget forførende kunstværker – hvert enkelt et kunstnerisk og kulturelt studie værd i sig selv. Tematikken i værkerne spænder derfor vidt, fra israelske Ofra Amikams smukt udførte bønnebog, der sætter fokus på den uforløste israelsk-palæstinensiske konflikt, til britiske Paul Amey, som knytter en kritisk-ironisk kommentar til den ægteskabelige dobbeltseng.

Til formidling af sin idé benyttede Nina Hole sig af Internettet til at udsende en invitation til sit internationale netværk. Således er 'Friends and Fire-Mates' på den ene side et udtryk for verdens kulturelle mangfoldighed, på den anden side et markant udsagn om, at verden – i kraft af Internettet – er blevet væsentlig mindre.

Samtidig skal de mange bidrag til udstillingen forstås som ét enkelt værk.

Som Nina Hole skrev i sin invitation til kunstnerne:

– Alle tændstikæskerne vil blive samlet i et fælles værk under titlen 'Friends and Fire-Mates'. For at fejre mit liv med leret gennem 40 år.

For den erfarne 'ildsjæl' Nina Hole, er tændstikæsken ikke et tilfældigt valg. Som keramiker er hun kendt både nationalt og internationalt for sit ekspressive og enestående udtryk. Ikke mindst de markante brændingsskulpturer, som hun under stor bevågenhed har opført over hele verden. Som kunstner udfordrer hun i enhver forstand vores vanetænkning om keramisk kunst – hvilken anden keramiker finder på at bygge flere meter høje lerhuse for blot at fyre dem af i en række flammende, fascinerende performances?

Udstillingen 'Friends and Fire-Mates' vises fra 15. januar til 8. april 2012.

Find derfor luppen frem, gå på opdagelse i de internationale 158 værker og tag på verdens mindste jordomrejse.

Illustration: 'Friends and Fire-Mates' af Ofra Amikam, Israel. Fotograf: Nina Hole

Links:
Danmarks Keramikmuseum – Grimmerhus – http://www.grimmerhus.dk
Se også Nina Holes egen website til 'Friends and Fire-Mates': http://web.me.com/ninahole/Friends_and_Firemates/Welcome.html

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us