Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Video: Mark Knopfler kommer til Tivoli i 2015

Den verdensberømte guitarist Mark Knopfler gæster Plænen i Tivoli søndag den 14. juni 2015.

Stjernen fra det hedengangne britiske rockband Dire Straits er blandt verdens bedste nulevende guitarister og i Tivoli vil Mark Knopfler både spille velkendte Dire Straits-hits og numre fra sin egen solokarriere.

Når den berømte britiske guitarist Mark Knopfler giver koncert under åben himmel på Plænen, optræder han sammen med sit syv mand store band, hvoraf størstedelen har turneret fast med ham i næsten 20 år. Til koncerten i Tivoli spiller Mark Knopfler en blanding af nyt materiale fra sin solokarriere, men også en god portion af ældre Dire Straits-hits. Det vil desuden være første chance for at høre liveversioner af numre fra hans nye album.

Tivolis programchef, Rune Erbs Ledet, siger:

– Det er ikke hver dag, man får besøg af en levende guitarlegende, der har haft så stor betydning, som Mark Knopfler har for mange guitarbårne genrer i musikken. Den ærefrygt kan godt give et sug i maven, men samtidig også samme glædesfølelse, som når man som barn spillede luftguitar til Money for Nothing på en gammel badmintonketcher.

Mark Knopfler arbejder i øjeblikket i studiet med at lægge sidste hånd på det kommende album Tracker, der bliver Knopflers 9. soloalbum. Som altid kombinerer han skæv lyrik med sit karakteristiske guitarspil. Det er en opskrift, der har ført til kæmpe succeser som Dire Straits-signaturalbummet Brothers In Arms fra 1985. Det solgte over 30 millioner eksemplarer og blev det første album, der solgte over en million cd’er, som dengang var det nye format. Singlen Money for Nothing gik nr. 1 i USA og blev den første musikvideo vist på engelsk MTV.

Der sættes 9500 billetter til salg til et aflukket koncert-område på Plænen fredag den 3. oktober 2015. Selv om man ikke køber billet til dette område, kan man nyde koncerten på afstand i Tivoli. Billetten koster 350 kr. + gebyr inkl. entré til Tivoli. og den kan købes på Billetlugen fra 3. oktober kl. 10.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us