Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Video: Ekstrem rejse gennem Egypten

En helt igennem ekstrem rejse starter her medio november i Egypten.

Det er Cross Egypt Challenge der afholdes for fjerde gang. Løbet, der fører deltagerne på en særlig rute igennem Egypten, er en kombination af ekstremsport og adventure-rejse, og i år bliver der igen mulighed for at prøve sine grænser af. Deltagerne skal på ni dage køre 3.000 km på scooter eller motorcykel gennem knastørre ørkner, frodige oaser og oldhistoriske seværdigheder.

I år bliver løbet både længere og hårdere end tidligere, og som noget helt nyt kan dette års udgave også tilbagelægges på motorcykel, hvor det førhen har været udelukkende for scootere.

Cross Egypt Challenge er et internationalt løb med deltagere fra hele verden. Det er ikke blot et kapløb, men også en adventure-rejse i bedste Indiana Jones stil. På to hjul skal deltagerne suse over støvede og næsten ikke-eksisterende veje ind i den forhistoriske by Luxor, hvor faraoer ligger begravede, for i næste øjeblik at befinde sig ved kysten ved Det Røde Hav, hvor krystalklart vand og frisk vind byder velkommen.

Dette års udgave lægger desuden vejen forbi Cairo, Alexandria, Marsa Alam og endeligt Aswan, som ligger ved Nilens østbred. Løbet forsøger at ramme ned i den stigende efterspørgsel, der er for at prøve sine grænser af, og i dette tilfælde får deltagerne mulighed for at teste sig selv, samtidig med at de bliver ført på en uforglemmelig oplevelsesrejse.

– Formålet med afholdelsen af Cross Egypt Challenge er at gøre Egypten endnu mere attraktiv for turister. Derfor sammensætter vi hvert år en særlig rute, som indeholder en blanding af moderne byer, kystnære resorts, historiske steder, ørkener, bjerge og floder, så hele Egyptens mangfoldighed præsenteres, siger Ahmad Elzoghby, der er officiel talsmand for løbet.

Sidste års Cross Egypt Challenge bestod af en rute på 2.400 km, og deltagerne kom fra i alt 15 forskellige lande. I år forventes det eventyrlige motorløb at tiltrække endnu flere fartglade og eventyrlystne tohjuls-fans.


Læs mere her på http://www.crossegyptchallenge.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us