Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

TV-kok tryller ved Østers- og Muslingepremieren på Mors

TV-kokken Claus Holm, to landsholdskokke, tre gourmetkokke og en danmarksmester i østersåbning forkæler besøgende til årets Østers- og Muslingepremieren den 11. oktober 2014 på havnen i Nykøbing fra kl. 13-17.

Årets premiere byder blandt andet på royal suppe, fejring af Limfjordsporterens 25 års jubilæum, østerskonkurrencer og smagsoplevelser i særklasse fra seks gourmetkokke. Østers- og Muslingepremieren går i 2014 ind i sin femte sæson med større ambitioner og nye kreative smagsvariationer, for igen at markere Nykøbing Mors som Skaldyrshovedstaden i Danmark.

– Vi vil gerne give besøgende inspiration til enten selv at give sig i kast med østers og muslinger og vise de mere garvede østers- & muslingeelskere nye smagsoplevelser. Vi er derfor glade for, at det i år er lykkedes at alliereos med den folkekære og kendte tv-kok Claus Holm, som både forstår at tale til folks hjerne, hjerte og maver. Kombineret med et flot setup af dygtige gourmetkokke, kan besøgende se frem til et væld af udsøgte delikatesser og underholdning, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen i Morsø Kommune.

Til premieren kan man møde følgende gourmetkokke, nemlig Claus Holm, ansat ved TV2 Go´ Morgen Danmark, ejer af virksomheden Sans & Samling, Nicolas Min Jørgensen, kaptajn på kokkelandsholdet, Chefkok på Restaurant Substans, Århus, Rasmus Hansen, deltager på kokkelandsholdet, kok på Nordisk Spisehus, Århus, Nick Anker Schøler, Køkkenchef Jyske Bank, Silkeborg, Jens-Peter Skov, chefkok og medejer af Sallingsund Færgekro, Nykøbing Mors og Peter Bønding ejer og køkkenchef Restaurant Pakhuset, Nykøbing Mors.

Gourmetkokkene står for hver to retter med delikatesser, som besøgende kan smage til premieren, hvorimod Claus Holm i sit madcirkus præsenterer, hvordan man kan lære at lave årets letteste skaldyrsret, den lokal råvarebaserede skaldyrsret og scoreretten. Der vil desuden også i år være østersåbningsshow med danmarksmesteren, Jesper Knudsen, som vil vise, hvor hurtigt det kan lade sig gøre i konkurrenceregi.

Derudover er der i år også ekstra fokus på, hvordan gæster selv kan lære at åbne sine egne østers med hjælp fra mesteren selv.

– Nykøbing er helt naturligt Danmarks Skaldyrshovedstad med forskningen ved Dansk Skaldyrcenter, den markedsledende østers- og muslingeproducent Vilsund Blue samt de mange aktive skaldyrsfiskere. Derfor tror vi også på, at Østers- og Muslingepremieren kan være med til at styrke den position i folks bevidsthed, og samtidig vise besøgende, at skaldyr sagtens kan være en mere naturlig del af det danske madkøkken, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us