Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Tilbud til ferieglade tyskere: Tag på ø-hop

Rejsebureauet Camp2go – der som landets eneste bureau specialiserer sig i campingturisme – lancerer nu et helt nyt og fleksibelt tilbud til tyske turister: Besøg de danske øer – med rabat.

Produktet hedder ”InselSprung” – og ideen går i sin enkelhed ud på, at kunden på sin ferie besøger flere forskellige øer under sin ferie i Danmark.

Den daglige leder af Camp2Go, Helle Madsen, fortæller om tilbudet:

– Det har længe været kendt, at tyske turister ikke er bange for at holde ferie i både to og tre uger ad gangen, og netop længden af ferien har vi udnyttet ved disse nye tilbud. Det er nemlig helt oplagt at besøge flere forskellige steder i Danmark på samme ferie – og få det hele planlagt allerede før man kører hjemmefra. Det giver ro på rejsen.

Kunden har f.eks. mulighed for at rejse med Scandlines over Rostock-Gedser eller Putgarden-Rødby og vælge mellem flere af de bedste campingpladser på Lolland-Falster, hvor man tilbringer den første uge.

– Herefter går turen til Køge, hvor Færgen venter på at sejle de tyske turister til Østersøens perle, Bornholm. Her venter en uge på en af de bornholmske campingpladser, og efter en uge med klipper og røgede sild går turen tilbage over Sassnitz til det tyske fastland, fortæller Helle Madsen:

En anden mulighed er at besøge Samsø midt i Kattegat, så kan man i uge 2 køre den korte tur til færgen i Kalundborg. På den anden side af vandet ligger idylliske Samsø og venter med nye kartofler, fred og ro og en rigtig hyggelig atmosfære.

– Har man mod på mere Danmark, kan man fortsætte til Fanø, hvor Vadehavet og de lange kridhvide strande ligger for ens fødder, beretter Helle Madsen.

Ferien kan kombineres på alle mulige måder mellem de pladser, som er tilknyttet Camp2go, og uanset hvad man vælger, bliver pakkerejsen pakket og klar inden afrejsen.

Den attraktive pakke-pris har kunnet lade sig gøre, fordi Camp2Go har indgået et samarbejde med de to rederier Scandlines og Færgen samt de campingpladser, der er tilknyttet Camp2Go. Alle yder rabat på deres produkter.

– Vi har store forventninger til den her nye måde at holde ferie på, fordi man i en skræddersyet pakke kommer til at opleve det bedste af Danmark, slutter Helle Madsen.

Illustration: Det nye ø-hop-produkt kan føre tyske turister til blandt andet Bornholm – her i form af Helligdomsklipperne ved Gudhjem. Foto: Destination Bornholm.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us