Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Rejsearrangør indgår samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne

Et ofte væsentlig argument for at tage på ferie sydpå er den, at der næsten altid er solgaranti om sommeren.

Men nu går en rejsearrangør aktivt ind i kampen mod overdreven solbadning. Målet er at få gjort folk opmærksomme på, at man nemt kan passe på sig selv, nyde solen og få store oplevelser uden at badeferien bliver kedeligere af den grund.

Derfor har Falk Lauritsen Rejser indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Når vi rejser sydpå for at dase ved strand og pool, er der særlig risiko for høje UV-doser og solskoldninger. Hver fjerde danske forælder har oplevet, at deres yngste barn blev solskoldet på ferien og 40 procent af de 15-19-årige blev selv forbrændt viser en undersøgelse fra 2010. Børn og unge er særligt sårbare over for kræftfremkaldende stråling, da deres kroppe er under udvikling. For Falk Lauritsen Rejser er vejen frem kommunikation og gode råd om solbeskyttelse til de voksne, så de kan passe på sig selv og være rollemodeller for børn og unge, når det gælder ophold i solen.

– At holde ferie sydpå er mange ting. Det er den afslappede stemning, det er de lune aftener, de eksotiske dufte, den lækre middelhavsmad, de farverige markeder og store kulturoplevelser. Solbadning er også en væsentlig ferieingrediens for mange, men her gælder det som med meget andet her i livet: overdriver man, kan det give bagslag. Dels kan man få ødelagt en eller flere kostbare feriedage, hvis man bliver solskoldet, og dels kan det få meget større og alvorligere konsekvenser på længere sigt, fortæller direktør Søren Falk Lauritsen og fortsætter:

– Som rejsearrangør ser vi det som en vigtig opgave at ruste vores gæster på alle niveauer af rejsen, og vi vil appellere til at de også passer godt på hinanden undervejs. Vi vil gøre, alt hvad vi overhovedet kan for at øge vores gæsters bevidsthed om sundhed og sikkerhed og informere dem bedst muligt, så de får en god og sikker ferie – også når det gælder at dyrke sol med omtanke.

Falk Lauritsen Rejser har sammen med Solkampagnen taget en række konkrete initiativer, som vil blive iværksat i 2013. Der vil komme informationer om solbeskyttelse på hjemmeside, i rejsemagasiner, velkomstmail og informationsmapper og man vil uddele Solkampagnens materialer til de rejsende. ”Solbeskyttelse” er også blevet nyt emne i Falk Lauritsen Rejsers uddannelse af rejseledere.

– For mange danskere rammes af kræft i huden. Skal udviklingen vendes, skal vi passe bedre på i solen – også når vi rejser sydpå. Vores hud er ikke skabt til så stærk uv-stråling og derfor ender alt for mange med en solskoldning. Heldigvis kan man forebygge ved at søge skygge i det tidsrum, hvor solen er stærkest og dække huden med tøj og solcreme. Vi er glade for, at Falk Lauritsen Rejser bidrager til arbejdet med at fortælle danskerne, at de både kan nyde solen på ferien og beskytte sig mod kræft i huden, forklarer projektchef for Solkampagnen, Peter Dalum.

Når UV-indekset sniger sig over tre, skal man passe på i solen. Men hvordan kan man tjekke hvad UV-indekset er på? Det kan et ny app nu hjælpe med.

Den nye app giver råd om, hvordan man kan passe på i solen, og ikke mindst i hvilket tidsrum, man især skal passe på. Den kan komme med pop-up advarsler, når UV-indekset er højt, og man derfor skal være ekstra opmærksom.

– Det er ikke temperaturen, der er afgørende for, om solen brænder. Og skyer er heller ikke nogen garanti for, at man ikke bliver solskoldet. Derfor kan et uv-varsel være en ekstra hjælp til at vurdere, om du skal passe på i solen. Uv-indekset fungerer som en slags termometer for uv-strålernes styrke, og er uv-indekset over tre, skal man passe på i solen, siger Line Rasmussen, chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 og 15 fra april til september, at UV-indekset er over tre. Hvor meget af solens UV-stråling, der kommer igennem til jorden, afhænger blandt andet af skydækket, ozonlagets tykkelse, solens stilling på himlen og mængden af partikler i luften.

Uanset hvor i verden man er, kan app’en give specifikke UV-meldinger for det område, man befinder sig i. Meldingerne bygger på DMI’s prognoser for UV-stråling kombineret med telefonens indbyggede GPS.

Er UV-indekset tre eller højere, kan man ikke være længe i solen uden at blive rød, og man skal derfor passe ekstra på. Det gør man bedst ved at søge skygge, dække huden med tøj og solhat samt bruge solcreme. Jo flere solskoldninger man får gennem livet, jo større er risikoen nemlig for at få hudkræft.

Den nye app er gratis, hedder ”UV-indeks” og kan hentes til både iPhone og Android. Den er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Se mere på http://www.skrunedforsolen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us