Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Rapport: Nye tyskere skal tiltrækkes af udviklede aktiviteter

Hvis Danmark skal have flere besøg af tyskere skal der skrues op for markedsføringen og en udvikling af de aktiviteter og services, som Kystdanmark tilbyder.

Det er konklusionen på en rapport som Region Syddanmark, Videncenter for Kystturisme og VisitDenmark står bag.

Rapporten er blevet udarbejdet for at få mere viden om, hvad der skal til for at tiltrække tyske turister til de danske kyster.

For Region Syddanmark har det tyske marked stor betydning, da hele 63 pct. af den udenlandske ferieturismeomsætning i regionen kommer fra tyske turister mod et landsgennemsnit på 33 pct.

– Hvis den syddanske turisme også fremadrettet skal kunne begå sig i den skærpede internationale konkurrence, har vi brug for nye grupper af tyske turister – og ikke bare dem, der kender os i forvejen. Derfor er det glædeligt, at denne analyse giver input til, hvordan vi får fat i de tyske turister, der i dag ikke kender os eller har fravalgt os, siger regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark.

Videncenter for Kystturisme peger på, at turisterne savner flere og bedre aktiviteter.

– Danmark har et stærkt grundprodukt, som de loyale gæster er meget glade for, men hvis vi skal have fat i nye grupper af tyske turister skal der meget mere til. Vi skal gøre det meget nemmere for turisterne at komme rundt og opleve naturen, ligesom der er brug for at investere i en bedre infrastruktur og flere aktiviteter i byerne, siger direktør Lars H. Olsen, Videncenter for Kystturisme.

Danmark er faktisk en relativ ukendt destination – især for de tyskere, som aldrig har været på ferie i Danmark. Udviklingen af nye aktiviteter og services skal derfor bakkes op af markedsføring, så Danmark bliver et reelt alternativ som feriemål.

– Det er helt afgørende at tiltrække flere tyske turister for at skabe vækst i den danske kystturisme. Danmark har et kæmpepotentiale, som vi på kort sigt kan realisere ved at markedsføre os over for turister, som på mange måder vil det samme på deres ferie, som de tyske turister, som allerede kommer her i dag. På længere sigt skal vi ud til helt nye grupper af tyskere, men det kræver, at vi også har andre produkter at markedsføre end i dag, siger markedschef Lars Ramme Nielsen, VisitDenmark Tyskland.

Rapporten fortæller ikke, hvor stort et potentiale der er i nye grupper af tyske turister. Den konkluderer heller ikke præcist, hvilke typer produkter og services Danmark skal kunne tilbyde for at tiltrække de nye grupper af turister, som i dag ikke overvejer at tage til Danmark. Men de tre parter bag rapporten mener, at dette nu bør undersøges nærmere.

Rapportens konklusioner ligger i tråd med ”Vækstplan for dansk turisme”, hvor regeringen lægger op til at kvalitetsløfte og udvikle Kystdanmark gennem etableringen af et nyt selskab for Dansk Kyst- og Naturturisme og to partnerskaber for henholdsvis vestkysten og Østersøen.

Som led i vækstplanen er der bl.a. afsat 20 mio. kr. i perioden 2016-2017 til at markedsføre dansk kyst- og naturturisme. Fokus vil være på at øge kendskabet til Danmark for at tiltrække flere af dem, der allerede er loyale over for Danmark og samtidig tiltrække nogle af de nye grupper, som ikke tidligere har overvejet at rejse til Danmark.

Analysen, Ferie i Kystdanmark – warum nicht?, kan ses her på:
http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/vdk_images/PDF-and-other-files/Analyser/2014/ferie_i_kystdanmark_-_warum_nicht.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us