Nordjyderne er mest vilde med skiferie

Mange danskere er glade for sne og skiferie, og netop nu nærmer tiden sig for danskernes færd mod pisterne i Østrig, Norge og Frankrig.

Og en spørgeskemaundersøgelse gennemført af den østrigske skisportsregion SalzburgerLand i samarbejde med Analyse Danmark, fortæller, at deter de nordjyske turister, som er gladest for skiferier.

Overordnet viser undersøgelsen, at danskerne foretrækker byferie over badeferie med skiferien på trejdepladsen. Men når det kommer til de lokale og regionale forskelle, viser der sig store forskydelser, hvad angår interessen for skiferie.

Her stikker Region Nordjylland således markant ud som det absolut mest vintersportsinteresserede område i Danmark med 20 procent af respondenterne, der foretrækker skiferie frem for alt andet. Herefter følger Region Hovedstaden og Region Midtjylland med 15 procent samt Region Sjælland med 12 procent. Helt til slut kommer Region Sydjylland, hvor kun 7 procent af de adspurgte foretrækker skiferier frem for andre ferietyper.

Spørgeskemaundersøgelsen afslører ligeledes, at danskernes favoritdestinationer på skiferien er Norge med 37 procent og Østrig med 35 procent. Herefter er der et stort spring ned til Frankrig på tredjepladsen med 19 procent og Sverige på fjerdepladsen med 16 procent. I den forbindelse er det værd at bemærke, at topdestinationen blandt danske mænd er Østrig, mens danske kvinder foretrækker Norge.

En tidligere undersøgelse fra DFDS Seaways viser, at omkring 1,7 millioner danskere hvert år tager på skiferie. Spørgeskemaundersøgelsen fra SalzburgerLand og Analyse Danmark viser desuden, at det primært er de 18-29-årige, der har interesse for sneens glæder, og at interessen daler i takt med alderen.

SalzburgerLand er danskernes foretrukne vintersportsregion i Alperne. Det står klart via det officielle østrigske analyseorgan Statistik Austria, der har opgjort overnatningstal fra vintersæsonen 2013/2014. Regionen tæller blandt andet de populære rejsemål Wagrain-Kleinarl, Zell am See-Kaprun, Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang, Gastein og Obertauern. SalzburgerLand råder over mere end 2.000 km pister i alle sværhedsgrader, hvoraf de cirka 80 procent råder over moderne snekanoner og således har optimal snesikkerhed.

Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet af Analyse Danmark i samarbejde med SalzburgerLand. Den omfatter i alt 1.005 respondenter, som er tilfældigt udvalgt på blandt andet køn, alder og geografi, således at undersøgelsen afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter dermed et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18-74 år.

Læs mere om SalzburgerLand her http://www.salzburgerland.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.