Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Nimb Hotel i Tivoli åbner suite til 45.000 kroner

Hvis du har en drøm om at vågne op og spise morgenmad tilberedt af din egen kok på din 60 m2 store, private terrasse ud mod Tivoli, 3 badeværelser, åben pejs i stuen, dine yndlingsblomster, vinkøleskab med dine favoritvine, B&O Smart-tv og iPads i stuer og badeværelser, så kan det nu gå i opfyldelse.

Men så skal du også være klar på at betale 45.000 kr. pr. nat for at bo på Danmarks dyreste og mest eksklusive suite: Suite Louise på Nimb Hotel.

Noget tyder på, at der er et marked for den slags oplevelser. Nimb har nemlig allerede modtaget bookinger og VisitDenmark er begejstret for initiativet.

Men prøv at forestille dig at du ankommer til din suite, hvor dine yndlingsblomster står i vaser, pejsen er tændt og din yndlingsvin trukket op, hvorefter du nyder den panoramiske udsigt til Tivolis berømte boblespringvand fra din private terrasse, inden du tager en gang aromaterapi i suitens dampbad alt imens Nimbs personlige assistent pakker dit tøj ud og presser og stryger tøj til aftenbrug. Det er blot noget af den luksus, der venter gæsterne på Nimb Hotels nye suite – Suite Louise – der åbner fredag den 12. april 2013.

– Med Suite Louise markerer Danmark sig med et tilbud til de turister, der først og fremmest tænker i unikke oplevelser og steder. De har det som et ufravigeligt krav, at der skal være tænkt på det hele – og så skal der netop være det ekstra, som Tivoli-oplevelsen lægger til.  Det er en stor gevinst for Danmark og for København, at vi nu har et eksklusivt koncept at bringe i spil over for denne internationale målgruppe, siger marketingchef Janne Grønkjær Henriksen fra VisitDenmark.

Suite Louise tilbyder helt nye, elektroniske oplevelser med smart, integreret belysning og top-line B&O hjemmeunderholdning med bl.a. din egen favorit musik og privat, direkte telefonlinje ligesom suitens øvrige faciliteter og indretning kræser om det unikke.

Suite Louise er på i alt 240 m2 + en 60 m2 stor, privat terrasse ud mod Tivolis verdenskendte boblespringvand samt egen udgang til Tivoli.

Suite Louise rummer tre soveværelser, alle med kingsize-senge, og der er således plads til 6 overnattende gæsterne i suiten. Desuden finder du et køkken, stue med åben pejs, samt vinkøleskab, hvor din favoritvine vil ligge klar. Stuen kan også bruges til særlige forretningsmøder eller private middagsselskaber.

– Jeg er begejstret over tilføjelsen af Suite Louise, så Nimb nu har noget for enhver smag. Denne suite blev bygget med hensigt på vores internationale gæster fra hele verden. Min lange erfaring fra nogle af verdens bedste hoteller fortæller mig, at der er et stort marked for helt unikke hoteloplevelser. Vi har bevaret vores Nimb-stil og tilføjet endnu flere unikke detaljer og funktioner uden at glemme det personlige touch. Suite Louise er den dyreste og mest eksklusive suite i København, og i kombinationen med Tivoli som ”privat” er det den mest mindeværdige home-away-from-home oplevelse du nogensinde kan få, siger Nimbs nye General Manager, Christophe Delabarre, der tidligere har arbejdet for Mandarin Oriental Hotel Group i Marrakech, Barcelona og Singapore og senest på det 5-stjernede luksushotel, Hotel Okura i Amsterdam.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us