Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Naturen og mulighederne for udfoldelse deri skal synliggøres på Bornholm

På den danske solskinsø, Bornholm, er der et væld af naturoplevelser, som giver mulighed for at de besøgende kan udfolde sig.

Det anslås faktisk at denne natur og de medfølgende muligheder står for otte procent af turismen på Bornholm.

Men potentialet er meget større og Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm, siger i den forbindelse:

– En satsning på outdoor-turisme tager sit afsæt i det, der altid har vægtet højst, når rejsende er blevet spurgt, hvorfor de er glade for at komme på Bornholm – nemlig naturen. Dét, kombineret med vores stigende lyst til at røre os i naturen og prøve kræfter med vores kunnen i naturen, skaber en masse muligheder. Vi skal bare blive endnu bedre til at skabe et synligt og tilgængeligt outdoor-produkt på Bornholm.

Og det bliver nu synliggjort. En potentialeplan for denne form for turisme er blevet offentliggjort; een plan der er en del af projekt ”De 20 feriesteder” under Center for Kystturisme, og som er udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning.

Potentialeplanen er udarbejdet i forlængelse af Bornholms turismestrategi og nedsættelsen af en koordinationsgruppe, der fik til opgave at prioritere potentielle forretningsområder for Bornholms turisme.

Gruppen indstillede, at der fremadrettet skal arbejdes på en to-delt strategi, hvor to forretningsområder er i fokus; på den ene side fortællingen om det klassiske Bornholm, som gennem årtier har tiltrukket gæster til øen, og på den anden side outdoorturisme, hvor der tages afsæt i de mange udfoldelsesmuligheder naturen på Bornholm skaber for bornholmere og gæster på øen.

Visionen for ourdoorturismen på Bornholm er at skabe ”Outdoor Park Bornholm” – en naturskøn feriedestination med et bredt udbud af let tilgængelige outdoor tilbud af høj kvalitet. Og Bornholm skal også kunne tiltrække elitesportsfolk, der søger gode betingelser for at udøve deres disciplin.

Blandt anbefalingerne i potentialeplanen er et offentlig-privat samarbejde. Et partnerskab med både offentlig og privat finansiering skal sikre fokus på kommerciel bæredygtighed i udviklingen af produkter, tilgængelighed, markedsføring og salg af disse. Et offentlig-privat partnerskab om outdoorturisme vil være et stærkt afsæt for øget kommerciel erhvervsudvikling, idet brug af naturen til turismeformål beror på planlægning og samspil mange parter imellem.

Illustration: Niclas Jessen, VisitDenmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us