Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Musikfestivalen Northside fik turismepris

Ved Turismekonference 2014 blev modtagerne af Region Midtjyllands TurismeVækstpris afsløret, og hovedprisen og 75.000 kroner gik til den aarhusianske Northside Festival.

Regionsrådsformand Bent Hansen kunne foran mere end 250 deltagere afsløre modtagerne af regionens TurismeVÆKSTpris 2014, og han havde mange pæne ord med til både vinderne og de øvrige af de 33 indstillede kandidater:

– Arrangørerne har på rekordtid skabt et stærkt brand, der understøtter Aarhus’ internationale profil som en innovativ og ung by.

Bryrup Camping fik en temapris samt 25.000 kroner for at have sat gæsteoplevelsen i centrum med tiltaget Aktiv camping – bevægelse, sundhed og velvære.

Ifølge Bent Hansen fordi ægteparret bag Bryrup Camping, Mette og Carsten Andersen, med begrænsede midler til rådighed har kunnet udvikle en anderledes ferieoplevelse, der har vakt stor efterspørgsel hos gæsterne.

– Det har I gjort i en sådan grad, at det i dag udgør virksomhedens nye identitet, lød det fra regionsformanden.

Den anden temapris på 25.000 kroner skulle hylde en fokuseret målgruppesatsning og gik til en kandidat, der valgt at slå på velvære for at tiltrække sine 8.000 årlige gæster. Modtageren var vestjyske Stauning Whisky, som fik disse ord med på vejen:

– I har med stor dygtighed grebet den mulighed for at øge omsætningen, der ligger i at tage udgangspunkt i fortællingen om produktet – både til danske og udenlandske gæster. Og I har gjort det på en personlig, sjov og lærerig måde, sagde Bent Hansen.

Endelig havde regionsrådet valgt at hædre en person, der har udmærket sig på særlig vis. Det var direktør for Ringkøbing Fjord Turisme Lykke Nielsen Høj, der med regionsrådsformandens ord gennem et stærkt og engageret lederskab har formået at gennemføre en række initiativer, der både har været visionære og har nydt stor opbakning og anerkendelse i erhvervet. Initiativerne inkluderer bl.a. Die Dänische Nordsee og det nye Vestkystpartnerskab, der er under etablering som følge af regeringens nationale vækstplan for turismen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us