Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Mere end 200 års gammel lilleputverden præsenteres på Koldinghus

Udover Harry Potter arrangementerne – der allerede er udsolgte – har Koldinghus en spændende legetøjsudstilling, som der formentlig for første og eneste gang er kommet ud fra Altonaer Museet i Hamburg.

Mere end 200 års lilleputverden præsenteres på Koldinghus
Dukkekonditori. Fremstillet i Erzgebirge ca. 1860. Har tilhørt et barn i Altona.

Foto: Altonaer Museum in Hamburg

Det er en imponerende samling af fornemme dukker, dukkestuer og andet klassisk legetøj, der nu kan ses på Koldinghus.

Samlingen favner mere end 200 år og omfatter kostbare og sjældne eksempler på den lilleputverden, som børn i generationer har forholdt sig til. Dukker og dukkestuer er i det store perspektiv ikke blot legetøj og tidsfordriv, men også formindskede spejlbilleder af “virkeligheden”, og dermed både spændende illustrationer og primære kilder til kulturhistorien.

Altonaer Museum har samlet og udstillet dukker og tilhørende miniaturemiljøer som “modeller” siden de første år efter museets grundlæggelse i 1863, hvor området endnu var en del af de danske hertugdømmer Slesvig-Holsten.

Legetøjet blev på museet i begyndelsen primært formidlet i sammenhæng med udstillede genstande i fuld størrelse for at forklare hverdagsliv og tingenes brug i “virkeligheden”.

Udover det pædagogiske sigte har formindskelsen af verden i legetøjet også haft betydning som “overblik” for børn, der i samspil med “den lille verden” selv vinder i størrelse og dertil kan lære om hverdagens handlinger og voksenlivet, som venter forude.

Legetøj i form af dukker og dukkestuer er således gennem de sidste to århundreder i stigende grad blevet set som opdragelsesmiddel til den fremtidige livsrolle; i begyndelsen først og fremmest hos det højere borgerskab, som af økonomiske årsager var blandt de tidlige forbrugere af denne nye type legetøj.

Udstillingen er opbygget som en slags “levende billedbog” og henvender sig til alle aldersklasser for at forbinde og skabe dialog mellem generationer.

I samme ånd er der udgivet en bog, der følger udstillingens mønster og er velegnet til oplæsning for børn og andre mennesker.

Udstillingen er tilrettelagt af Altonaer Museums vicedirektør Torkild Hinrichsen, der har danske rødder, og som tidligere har stået bag et par meget populære udstillinger på Koldinghus.

Samarbejdet indgår i projektet “Hamburg til Danmark”, der gennemføres i 2003 på en række museer og andre kulturinstitutioner i hovedstadsregionen og Trekantsområdet.

Koldinghus rummer i dag samlinger der omfatter interiører fra 1500-årene og frem til vor egen tid, romansk og gotisk kirkeskulptur, ældre dansk billedkunst samt kunsthåndværk med hovedvægten på keramik og sølv.

De slesviskske krige 1848 – 50 og 1864 samt Genforeningen 1920 belyses i en særlig afdeling.

Koldinghus består af vejrbidte bygninger, fra fem århundreder, der også rummer fornemme lokaler som riddersal, slotskirke og bibliotekssal, samt en dyster fangekæder. Fra Kæmpetårnets top er der en storslået udsigt. De nyrestaurerede fløje er en seværdighed i verdensklasse.

Entre: Voksne: 50,00, Børn og studerende: 25,00 (13-18 år)

Links:
Koldinghus
Harry Potter arrangementer i Kolding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us