Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Lavere overnatningsmoms forbedrer konkurrenceevnen

Campingrådet har med tilfredshed noteret, at der i forbindelse med folketingsvalget er åbnet mulighed for, at der kan indføres differentieret moms i Danmark.

Baggrunden for den brede politiske velvilje bunder i, at EU har åbnet for en diskussion om, eventuelt at tillade en differentieret moms. I første omgang har der på hjemlig grund været tale om, at sunde fødevarer skal have en lavere momssats. På det seneste har der dog også været tale om, at hoteller skal have en lavere moms på overnatninger.
Campingrådet synes, at det er en god ide med en lavere moms på overnatninger, såfremt det gælder for alle overnatningsformerne, og ikke kun udvalgte brancher.

– Vi kan se, at der i vores konkurrentlande mange steder er en tradition for differentieret moms, så også overnatningsstederne har en lav moms. Hvorfor så ikke også i Danmark? I Holland er der 6 % moms på en overnatning, i Spanien er der 7 %, i Sverige er der 12 %, mens man kun betaler 5,5 % i Frankrig. Det vil sige, at Danmark står over for en ulige konkurrence, som der nu er god mulighed for at rette op på, siger Campingrådets formand, Preben Christensen.

Internationale analyser viser gang på gang, at Danmark er blandt de dyreste steder at holde ferie – bl.a. på grund af vores høje skatte-, afgifts- og momsniveau. Hvis Danmark med EU's accept kan få ændret momsen, vil det stille Danmark stærkere i konkurrencen om turisterne.

– I virkeligheden vil det være at foretrække, hvis alle EU's medlemslande har den samme momssats på en overnatning, men det er nok ikke politisk realistisk indtil videre. Omvendt vil en ændring af momsen give Danmark en mulighed for at komme ned på niveau med de andre EU-lande, så derfor støtter vi ønsket om en lavere overnatningsmoms, siger Preben Christensen.

De seneste år har Danmark tabt store markedsandele på især det tyske marked, og en væsentlig årsag er de høje danske priser. Hvis den tyske campinggæst står over for valget mellem en campingferie i Spanien med 7 % moms, og dermed en lavere overnatningspris, eller en ferie i Danmark med 25 % moms, så er svaret desværre alt for klart: Den tyske campinggæst vælger at tage sydpå.

– Hvis Danmark får en lavere overnatningsmoms, vil det styrke turismeerhvervets konkurrenceevne væsentligt og dermed tiltrække flere udenlandske gæster. Det vil igen betyde, at der kommer forøget vækst og mere aktivitet i udkantsområderne, slutter Preben Christensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us