Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Kør gratis med S-tog de første tre søndage i advent

Hele dagen, den 2., 9., og 16. december 2007, kan alle gratis benytte alle S-togsstrækninger.

Det betyder, at hele familien inklusiv hund og cykel kvit og frit kan rejse Storkøbenhavn tyndt med S-toget på tre af årets mest trafiktætte søndage.

Formålet er at tage kampen op med bilen og vise, hvor nemt det er at undgå unødig stress i den tunge biltrafik og i kampen om at finde en p-plads.

– Vi ønsker at vise alle dem, der i dag per automatik ville vælge at tage bilen til juleshopping, hvor mange fordele S-toget faktisk har frem for bilen. Vi ved nemlig fra undersøgelser, at har man først prøvet at tage S-toget, så er man også langt mere positivt stemt end dem, der aldrig har prøvet det. Derfor tilbyder vi gratis S-tog de tre første søndage i december, hvor erfaringerne fra de seneste par år viser, at mange bilister med sikkerhed vil komme til at opleve trafikkøer og proppede parkeringshuse, siger Gert Frost, administrerende direktør for DSB S-tog.

DSB S-tog tilbød også den 23. september i år ekstraordinær gratiskørsel i S-tog ved lanceringen af den nye køreplan, og erfaringerne herfra er positive. Passagerne tog godt imod tilbuddet, og en del valgte faktisk S-toget frem for bilen.

Udsigten til endnu en december med tung trafik også på søndage, hvor f.eks. indkøbscentrene holder åbent, har derfor været en oplagt mulighed for at gentage og udvide succesen.

Netop søndagene i december er traditionelt præget af tung trafik i Storkøbenhavn. Tal fra Københavns Kommune og Vejdirektoratet viser, at den motoriserede trafik på indfaldsvejene til og i trafikknudepunkter i København, indre by, de tre første søndage i december ligger på niveau med eller over en normal, travl lørdag.

Med gratis S-tog den første adventssøndag i december har DSB S-tog ekstraordinært givet UNICEF Danmark lov til at samle ind til velgørenhed på seks udvalgte stationer.

Man kan køre gratis med S-tog på alle S-togsstrækninger søndag den 2., 9., og 16. december i hele S-togsnettets driftstid, der ligger fra ca. kl. 05.00 om morgenen til 00.30 om natten. Vær opmærksom på, at busser og Metro ikke er omfattet af gratiskørslen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us