Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

København: To nye ruter med SAS

SAS åbner nu for billetsalget til i alt ni nye ruter med afgange fra flere skandinaviske lufthavne. Det er sommertrafikprogrammet som byder på to nye ruter fra København til europæiske storbyer.

I morgen, onsdag den 5. november 2014, åbner billetsalget til SAS’ sommertrafikprogram 2015, som gradvist træder i kraft fra den 29. marts 2015. SAS’ kunder kan se frem til at kunne flyve direkte med SAS til to nye storbyer, som byder på kultur, historie og arkitektur. Som en del af sommertrafikprogrammet åbner SAS til foråret direkte ruter fra København til Ankara og til Edinburgh.

Den nye Edinburgh-rute skal med direkte afgange fem gange ugentligt, og i højsommeren dagligt, øge fleksibiliteten for rejsende fra København og samtidig være et godt supplement til afgangene via Oslo og Stockholm.

– SAS har gennem lang tid ekspanderet med mange nye destinationer og ruter, og vi fortsætter med at forbedre vores tilbud til kunderne. Vi har oplevet stor efterspørgsel på Edinburgh, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde denne nye ruter fra København, siger koncerndirektør Eivind Roald, SAS.

Den anden nye destination i SAS’ omfattende netværk er Ankara. SAS flyver i dag til den populære lufthavn Gazipasa ved Alanya på den tyrkiske kyststrækning. Med den direkte rute til Ankara, der er Tyrkiets hovedstad og næststørste by, får SAS’ kunder direkte adgang til en moderne storby med mange kulturelle og historiske seværdigheder.

I tillæg til de to rutenyheder fra København åbner skiruten mellem København og Salzburg nu som ny sommerrute. Herudover genåbner SAS en række populære feriedestinationer fra sidste års sommertrafikprogram. Fra København genåbner SAS ruterne til Dubrovnik, Split, Pula, Montpellier, Biarritz, Chania Thessaloniki, Palermo, Napoli, Pisa, Gazipasa og Alicante.

Fra Billund genåbner Gazipasa ved Alanya i Tyrkiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us