Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Julemarkeder i Sverige

I den kommende tid har danskerne mulighed for at få unikke juleoplevelser lige på den anden side af Sundet. Er det med børn, for at handle økologisk eller finde godt kunsthåndværk, så har svenskerne det hele på de årlige julemarkeder.

De svenske julemarkeder er en af årets hyggeligste begivenheder og trækker år efter år masser af besøgende til. I år er ingen undtagelse. Selvom svenskerne har en stærk tradition for klassiske julemarkeder, er der også plads til fornyelse, og der findes masser af unikke julemarkeder, der indbyder til hyggelige og anderledes familie- eller venindeudflugter.

– De svenske julemarkeder er meget forskellige. Vil man køre med gammeldags damptog eller tage på julemarked 12 meter under jorden med familien, har svenskerne det. Er man derimod på udkig efter økologiske og lokalt producerede råvarer, har de det også. Og det samme gælder markeder med de absolut bedste håndværkere i landet, forklarer Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Herunder har Anna Kron Boysen udvalgt en række unikke julemarkeder inden for emnerne kunsthåndværk, økologi og lokalt producerede råvarer samt julemarkeder med masser af børneaktiviteter. De fleste af markederne er nemme at komme til, mens andre indbyder til en heldags- eller weekendudflugt. Men alle markederne har noget helt særligt at byde på og er et besøg værd.

Tag med damptog til julemanden eller gå på marked under jorden

Glimmingehus, Österlen
Her er masser af aktiviteter i historiske omgivelser. Man kan bage peberkager og julebrød efter middelalderopskrifter, binde halmdukker, lave stearinlys og skrive ønskesedler med fjerpen og blæk. Håndværkere udstiller deres værker på museet. På slottet findes også mere nutidige aktiviteter, hvis man er til det. Markedet afholdes den 8.-9. december kl. 12-16.

Julmarknad i Tykarpsgrottan
Oplev et helt unikt julemarked i Tykarpsgrottan i Hässleholm. Julemarkedet afholdes 12 meter under jorden i kalkstensgrotten, som stammer fra 1700-tallet. Med klassiske julemarkedsboder skabes et magisk og smukt oplyst miljø. Markedet afholdes den 8.-9. december.

Ohsabanans Tomtetåg, Småland
Tag det gamle damptog og besøg julemanden. Den 1., 2. og 8. december kører Tomtetåget (Julemandstoget) fra den gamle by Ohs til Gimarp, hvor julemanden venter. Der er slik til børnene og anden lækker julemad. Togvognene varmes op med brænde, og når mørket falder på, bliver lys og fakler tændt. Der er ofte rift om billetterne til dette populære arrangement.

Jul på Slottet, Malmø
Dette julemarked er helt efter bogen. Der er musik, markedsboder, en julemand og meget mere. Markedet er nemt at komme til, da det afholdes på Malmöhus Slott. Der er fri entré hele dagen. Markedet afholdes d.2.december kl.11-17. Læs mere på: http://www.malmo.se/museer

Thomanders jul i Lund
Dette er et helt nyt julemarked, som afholdes for første gang i år. Markedet har 1800-tallet som tema, og alle aktiviteter vil sikre den helt rigtige stemning. Der vil være hestevogne, gadeteater, juleboder, alfer, marcherende bands og kor. Markedet finder sted i alle adventsweekender i december i Lund, som er nemt at komme til med Øresundstoget.

Katrinetorp
Katrinetorp Julemarked er kendt som et af Skånes smukkeste julemarkeder. Markedet finder sted den 7.-9. december og er nemt at komme til fra Øresundsbroen. Markedet holdes på en smuk gård fra 1800-tallet, som skaber den perfekte atmosfære. Der kan købes kunsthåndværk og antikviteter samt julegodter. Der vil være dans om juletræet, kor og andre musikalske oplevelser. Under lysekronen i hovedbygningen serveres gløgg, honningkager og skinkesandwich.

Julestemning på Bosjökloster Slot
Besøg Bosjökloster Slott i weekenden den 30. november – 2. december og lad julestemningen indfinde sig. Små lokale fødevareproducenter byder på julelækkerier som duftende friskbagt brød, hjemmelavet slik, ost, laks og pølser, og i Julbutiken i Röda Huset kan man købe eksklusivt tøj, fremstillet af naturlige materialer samt smukke ting til hjemmet, så der er rig mulighed for at købe julegaver med hjem. Samtidig inviterer Bosjöklosters kirke inden for til smukke koncerter.

Tag på øko-julemarked i Sydsverige

Good Julmarknad
Good Julemarked er for den miljøbevidste familie. Markedet er meget populært og har flest varer inden for design og livsstil. Varerne er økologiske, fair trade og vintage, og det hele er lokalproduceret med god samvittighed. Markedet finder sted i Malmø den 15.-16. december og er altså meget let at komme til.

www.bondensegen.com/marknad.php?markID=4&&marknad=Drottningtorget&&stad=Malm

1 comment

  1. Pingback: malmø julemarked 2011 | jule-dk.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Julemarkeder i Sverige

Jul i Småland
Der er masser af store juleglæder at rejse efter i Småland, hvor ikke mindst smålandsk design, trævarer og glas er blandt de efterspurgte ting, det er værd at putte under juletræet.
Landsdelens julemarkeder er kendt langt ud over Sveriges grænser, og det er ikke mindst den autentiske, traditionelle julestemning, der trækker masser af besøgende til.
Huseby Bruk indbyder til intet mindre end Sveriges største julemarked i perioden fra 9. til 17. november. Her finder besøgende masser af eksempler på det, svenskerne kalder halmslöjd, samt træting, tekstiler, guld og sølv. Men ikke mindst en herlig julestemning.
Eksjö Julmarknad 7.-8. december er et traditionelt, gammeldags julemarked, hvor sælgerne i de mange boder er iklædt tøj fra forne tider, og hvor stemningen virkelig er fra før verden gik af lave.
Endnu et gemytligt julemarked finder sted i Småland, nærmere bestemt på Bergqvara Herrgård. Her finder man fra 13.-15. december bl.a. en berømt gelé lavet på friske granskud og det er også her, at man finder de varme og meget populære fåreskindsluffer. www.visit-smaland.com

Nu skal Pippi også fejre jul
En af Sveriges mest populære forlystelsesparker, Astrid Lindgrens Verden, hvor publikum bl.a. kan møde Pippi Langstrømpe og Emil fra Lönneberg, trækker nu også i juletøjet.
Efter længe at have været på udkig efter en samarbejdspartner, har forlystelsesparken fundet sammen med Hushållningssällskapen i Småland, og sammen indbyder man til den første jul med Pippi fra 30. oktober til 3. november.
I de smukt julepyntede Astrid Lindgren miljøer finder publikum en række af Smålands bedste kunsthåndværkere på plads, ligesom Pippi og hendes mange venner vil sørge for underholdning.
www.alv.se

Gotland i julehumør
Gotland er ikke kun en herlige ferieø om sommeren, også ved juletid er øen så absolut et besøg værd. Ikke mindst på grund af sine traditionsrige julemarkeder.
Det er det lokale husholdningsselskab, der lægger for med julemarkederne, nemlig 22.-24. november i Visby. Der er tale om tre dage spækket med hjemmelavede fristelser, udstillinger, konkurrencer, lotteri og underholdning.
1. december handler det om det gammeldags og meget traditionsrige julemarked på Stora Torget i Visby, og Bläse Kalkbruksmuseum vil ikke stå tilbage, og inviterer derfor til julemarked 30.11.-1.12. med bl.a. kunstudstilling, sang, musik og underholdning.
Samme dage har også Katthamragård julemarked, og 7.-8. december gælder det julemarkedet på Roma Kungsgård med masser af salgsboder og bl.a. hesteridning. www.gotland.info

Jul på de svenske slotte
En lang række af de smukke svenske slotte inviterer traditionelt til julemarkeder, og den hyggelige tradition i historiske rammer er for alvor et tilløbsstykke på den anden side af Sundet. Det er foreningen af Svenska Slottsmässor, og der står bag initiativet, og det er nedenstående julemarkeder som belyses.
&&&&&&&&&& Nærmere oplysninger om julemarkeder på de svenske slotte kan fås på www.svenska-slottsmassor.se.

Västmanland pynter op til jul
Et sløjd- og håndværksmarked på Färna Herrgård er et af julens tilløbsstykker i Västmanland. Her er omkring 70 udstillere på plads fra 15.-17. november, hvor markedsstemningen kan opleves såvel uden- som indendørs. Spillemandsorkestre vil også være på plads for at underholde med julens stemningsfulde melodier. Västanfors hembygdsgård i Fagersta byder julen velkommen med udstillinger om julen i gamle dage. Det sker i dagene fra 16. november til 15. december. www.vastmanland.se

Luciaoptog i underverdenen!
Overskriften lyder værre end det rent faktisk forholder sig. Men sandt er det, at de traditionelle Lucia-festligheder i Sala Sølvgrube i Västerås foregår dybt nede i jorden.
15. december foregår det traditionelle Luciamarked med mad, kunsthåndværk, glögg m.m. ved stedets gamle sølvminer, og selve Luciaoptoget kommer til at foregå i de gamle minegange 55 meter nede i jorden. Flere oplysninger på www.vastmanland.se.

En duft af fortidens jul
Jamtli Julmarknad fra 6.-8. december trækker over en snes tusinde besøgende, der gerne rejser langt for at opleve dette julemarkeds helt specielle stemning.
Her finder man den rette julestemning med nisser, snedækkede graner, bjældeklang og julebukke i de smukke gårdmiljøer fra 1700- og 1800-tallet. Og her er en duft af heste, glögg, levende lys, vadmel og peberkager. Flere oplysninger på www.jamtli.com.

Jul i nord
Også i Uppsala er julen hjerternes fest. Og blomsternes….
Her er en af de glade juletraditioner, at den lokale botaniske have lægger stier til en konkurrence, hvor julens smukkeste sammenplantning kåres.
Byen har også en stor juleudstilling, Gottsunda Konstgilles julutställing, der kan opleves fra 30. november til 19. december. Så er der julemarked på Uppsala Konstmuseum 30.11. – 1.12. og endelig julekoncert med blandt andre Christer Sjögren og Wench Myhre 30. november. www.uppsalatourism.se

Jul i Vestsverige
Lørdag 7. december kaldes til julestemning på Karlsborg Fästning, hvor der samtidig vil være salg af kunsthåndværk, blomster, ost, pølser og julegodter. Samtidig vil der være julemusik i Garnisionskyrkan.
Kungstorget i Uddevalla omdannes 14.-15. december til det helt store julemarked. Her kan købes masser af julegaver, -dekorationer, forskelligt kunsthåndværk, hjemmebag m.m.
Der vil også være underholdning for store og små, uddeling af godter ligesom der vil være dans omkring juletræet.
Västergötlands Museum i Skara fejrer julen 27.11.-1.12. og i det centrale Skara er der nisseparade 1. december. Samme dag er Folkets Hus i Trollhättan rammen om byens store julemarked. www.vastsverige.com

Göteborg i julehumør
14. december giver GöteborgsOperan Skövde-scene julehumøret en tak op ad med stort julemarked ude såvel som inde. Her vil også være sang og musik, ligesom der er teaterforestillinger og julecabarét.
Indkøbscentret Nordstan har julemarked i hele perioden fra 15. november til 23. december, hvor der vil være salg af masser af spændende vestsvensk kunsthåndværk.
Sveriges svar på Tivoli, Liseberg, der er Nordens største tivoli, har også for alvor fået succes med sit store julemarked, som sådan også en pendant til julemarkedet i Tivoli.
Lisebergs julemarked kan opleves fra 15. november og helt frem til 23. december. Julemarkedet er meget smukt pyntet, bl.a. med tre millioner lys, og her findes et overflødighedshorn af boder med gaveartikler og mad, her er nissernes værksted og skøjtebane, ligesom en række af havens kørende attraktioner er åbne. www.goteborg.com og www.liseberg.se

Skån ikke dig selv for Skånes jul
Vi er gode til at fejre jul på den danske side af Øresund. Men bevæger vi os over det blånende Sund, til det gamle danske land – Skåne – synes de faktisk at være en anelse bedre. Og det selv om skåningene ikke som længere nord på i Sverige, kan glæde sig over oftere hvid jul end i Danmark.
Så prøv at opleve skånsk julestemning ved et af landsdelens mange julearrangementer. Vi kan på forhånd love, at der ikke bliver tale om skånekost.
&&&&&&&&&&&&www.skaneturist.nu

Stockholm holder Skansen
Stockholm er vidunderlig smuk ved juletid. Pyntet efter alle kunstens og traditionens regler, og aller smukkest måske på Skansen. Her finder besøgende det imponerende julemarked i weekenderne 30.11.-1.12., 7.-8.12. og igen 14.-15.12.
Skansen har lagt rammer til julemarkedet helt tilbage fra 1903, og siden har det været en ubrudt og meget kær tradition i den svenske hovedstad. Julemarkedet er ganske enkelt et overflødighedshorn af gastronomiske fristelser og gaveideer, og timerne får hurtigt ben at gå på, som man bevæger sig ned gennem de smukt julepyntede stræder.
Men det er ikke kun julemarkedsweekenderne, at Skansen er værd at besøge. Også de øvrige decemberdage er her julestemning og juleoplevelser at finde. Værd at besøge er de mange juleværksteder eller udstillingen med de alternativt pyntede juletræer, som måske kan give ideer til pyntningen hjemme i stuerne.
Glemmes skal heller ikke en af Skansens smukkeste traditioner, nemlig Luciakåringen. Den finder sted 1. december, og 13. december vender årets Lucia tilbage sammen med sit følge. Denne festlige dag afsluttes med stort fyrværkeri. Flere oplysninger på www.skansen.se.
Festlige juleoplevelser venter også på Junibacken, hvor Astrid Lindgrens herlige figurer tager imod i hele december. Naturligvis med Pippi i forreste linie. Læs mere på www.junibacken.se.
Fra 30. november til 22. december finder besøgende også det traditionsrige julemarked på Stortorget i den gamle bydel. Et marked som har eksisteret siden 1914. Også Kungsträdgården byder sig til med julestemning og marked på alle weekender fra 30. november og frem til jul. www.stockholmtown.com

Gammeldags julemarked i Nora
7. december kaldes til gammeldags julemarked i Nora, hvor der i den gamle bykerne vil være masser af boder. Der er også mulighed for at køre med damptog, lytte til stemningsfuld julemusik i Nora kyrka, opleve nisser og peberkagegubber m.m. www.nora.se/turism

Jul i det gamle danske land
Halland ligger godt til for en herlig juleudflugt til det svenske, og der er flere gode markeder at vælge imellem.
Ysby Gamla Lanthandel i Laholm er et af de gode steder, hvor de tre museer med legetøj, tekstiler og landhandel har juleudstilling fra 30. november. Er man ikke blevet træt af julen 2. juledag, så er der råd for det. Stedets juleudstilling og -marked har nemlig åbent helt til 6. januar.
Tjolöholms slott har julemarked fra 20.-24. november, en kær tradition som besøges af flere tusinde hvert år.
Her er nogle af Sveriges fineste kunsthåndværkere på plads med salgsudstillinger, og hele slottet emmer af romantisk julestemning.
Hertigens Trädgård i Falkenberg er også i julehumør, og det fra 7.-8. december, hvor det righoldige program bl.a. byder på musik og underholdning.
Også länsmuseet i Varberg lokker med søde juleoplevelser – endda bogstaveligt med den populære karamelbod – men derudover også med kunsthåndværkere i arbejde, udklædte aktører, julesange og lokale gastronomiske fristelser. Arrangementet finder sted 1. december på Varbergs Fästning.
www.hallandsturist.se

Julemarkeder i Sörmland
Kjesäters slott i Vingåker i Sörmland er 21.-24. november rammen om et stort, internationalt julemarked. Her vil en lang række udstillere fra Sverige, Tyskland, Norge og de baltiske lande bl.a. sælge kunsthåndværk og alt, hvad der ellers til julen hører. Der vil også blive solgt mad, være modeopvisninger, masser af aktiviteter for børnene og tilvirkning af marcipan.
Også Taxinge slott er i julehumør med såkaldt “Mälarjul”, et af Sveriges største julemarkeder opbygget nærmest som et kageslot ved Mälaren. Det foregår fra 16. til 24. november.
I Eskilstuna åbner Rademachersmedjorna dørene for traditionelt julemarked 30.11.-1.12., hvor smedjen og kobberslageriet er åbne, og hvor man kan stifte bekendtskab med bl.a. støberi af lys og guldsmedens færdigheder.
Der er også julemarked på Julita, Sveriges Lantbruksmuseum ved Katrineholm. Det foregår 30.11.-1.12. og igen fra 7.-8.12.
Endelig skal det med, at Grytsbergs Säteri i Stjärnhov har julemarked med 60 lokale kunstnere og andre, der gør sig i julens specialiteter. Dette marked foregår 14. og 15. december.
Flere oplysninger på www.sormland.se/turism.

Östergötland i julehumør
Så godt som enhver by i Östergötland med bare en smule respekt for sig selv, indbyder naturligvis til julemarked.
Blandt de større arrangementer er julemessen på Ekenäs slott i Linköping fra 7. til 10. november. Cupolen i Linköping er i julehumør med stort marked fra 16. til 23. november med over hundrede udstillere på plads, og julestemning som i de gode gamle dage kan opleves 3. og 4. december i Gamla Linköping.
Et juleudsmykket Löfstad slott lidt syd for Norrköping byder gæsterne velkommen 30. november og 1. december, hvor der på programmet bl.a. er sang og musik, salg af kunsthåndværk og juleudsmykning samt lokale gastronomiske specialiteter.
En ny, stor julemesse med 90 udstillere i Värmekyrkan i Norrköping er åben for besøgende fra 5. til 8. december, og også Vadstena slott er i julehumør, nemlig fra 22. november til 1. december med sit traditionelle, store julemarked. www.ostgotaporten.com

Kunstnernes julemarked
Konstnärsbyn i Rydöbruk har 2-dages juleamarked 7.-8. december. Markedet var en stor succes sidste år, og det lokale turistbureau i Hyltebruk forventer endnu flere udstillere og besøgende i år. Et par dage efter, 11. december, gælder det det traditionelle julemarked i Unnaryd.

Slotsjul i Blekinge
Et julemarked med 162 år på bagen, det er hvad man kan opleve i slotslængerne på Sölvesborg i Blekinge.
I de historiske og spændende rammer udstiller 70 kunsthåndværkere fra 29. november til 1. december, og der er salg af alle de gode sager, som hører den traditionelle jul til.
Ikke mindst kan der gøres masser af gode køb til julebordet, f.eks. oste, pølser, brød, vildt og fisk i alle mulige og umulige former. Endvidere bydes på sang og musik.
www.blekingeturism.com

Jul i Karlshamn
Indbyggerne i Karlshamn skal nok komme i julehumør i år. Det sørger ikke færre end fire julemarkeder for.
Det første foregår 16. november i Halahult, hvor bygdens kunsthåndværkere sælger deres mange smukke ting. 23. og 24. november gælder det Törneryds julemarked og 7. december handler det om jul på Eriksberg. Her er ikke mindst det store udvalg af vildt og andet kød det store trækplaster. 14. december er der julemarked på Stålagården i Mörrum med traditionelle aktiviteter som luciaoptog, glögg m.m. www.karlshamn.se

Värmlandske julefristelser
23.-24. november er der julemarked på Kulturcentrum Berget i Degerfors, hvor julemanden traditionelt også vil være til stede.
I Karlstad er der julemarked i Mariebergskogen 7.-9. december, og 14.-15. december handler det om julemarked på Värmlands Museum.
Også Munkfors er i julehumør, nemlig fra 29.1.. – 1.12., med salg af bl.a. hjemmesløjd og kunsthåndværk, ligesom stjernekiggere vil være på plads og fortælle om julens stjerner.
www.varmland.org

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us