Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Jul på Holmegaard

Det Levende Glasværk tæt på Næstved puster i december dørene op for vidunderlige, varme og vanedannende juleoplevelser for hele familien. Pust dit eget juleglas, nyd en håndbrygget julebryg og smagfulde juleretter, lad chokoladerne og bolcherne smelte på tungen og mærk duften af jul. Besøg Holmegaard – Det Levende Glasværk, når julemørket i december falder på, og få en himmelsk bid af den søde juletid.

Julen er traditionernes tid, og med sin 180-årige historie byder Holmegaard på de helt rigtige omgivelser for en enestående juleoplevelse for hele familien på Det Levende Glasværk. Hele december måned byder Holmegaard alle julegæster inden for i det hyggelige og lune glasværk, der tilbyder en perlerække af traditionelle juleoplevelser med bl.a. mundblæste glas, håndbrygget øl, kandiserede æbler og hjemmelavede chokolader og bolcher. En fuldendt juleoplevelse for hele familien og for alle sanser.
 
I det travle glasværksted kan du puste og slibe dit helt eget juleglas eller blot lade dig bjergtage af glaspusteriets skønhed og den fascinerende historie bag. Du kan også nyde den aktuelle juleudstilling, der i december vil bugne af højtidens smukke juleglas, lysestager, elegante julestjerner og meget andet.
 
I den gamle smedje fra 1885 har Holmegaard pustet liv i nostalgien og indrettet Holmegaard Bryghus. Her finder du hjemmebrygget øl af den bedste kvalitet og brygget efter gamle og stolte traditioner. Lad børnene muntre sig med glasmagien i værkstedet, mens du nyder en god julefrokost, en smagfuld middag eller en lækker snack sammen med et glas skummende og nytappet julebryg.

For de lækkersultne byder Holmegaards ishus på et bredt udvalg af hjemmelavet is, belgiske vafler og varme drikke. Nyd et glas dampende varm glögg, som er lavet efter Holmegaards chocolatiers egen opskrift og med julens bedste krydderier. Smag også de hjemmelavede æbleskiver – enten med eller uden æblestykker. I chokoladehuset kan hele familien blive chokolademestre for en dag. Dekorer dit eget økologiske honninghjerte og giv det til en, du holder af, og smag de lækre chokolader og bliv inspireret til årets chokoladejulekalender eller årets mandelgave.
 
I det gamle og idylliske bindingsværkshus fra 1828, der gennem tiden har huset de ansatte på det gamle glasværk og senest fungeret som glasmuseum, ligger nu Holmegaard Bolcher. Her kan du i juledagene se, hvordan ægte gammeldaws bolcher bliver fremstillet af de fineste og nøje udvalgte kvalitetsråvarer og opleve stemningen og duften af de utallige smagsnuancer i bolchehuset. Se også hvordan man laver kandiserede æbler og sukkerstænger på ægte julemanér.

Som det eneste sted i landet kan du på Det Levende Glasværk også købe Holmegaards anden-sorteringsvarer til betydeligt fordelagtige priser. Køb fx smukke julestager, glasklokker, hjerter og kugler til årets juletræ og find geniale julegaveideer til både din søster, din mor og dine veninder. Eller en gaveæske fra bryghuset til far.
I forbindelse med Jul på Holmegaard kan du også spare mellem 40 – 70 % på det store lagersalg, hvor du finder et bredt udvalg af varer fra Holmegaard og naturligvis også fra julesortimentet til ekstra fordelagtige priser.
Derudover kan du også finde et stort udvalg af velsmagende julegodter og lækkerier til årets adventskalender.

Besøg Holmegaards Levende Glasværk, når julemørket i december falder på, og få en vidunderlig bid af den søde juletid med dig hjem.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us