Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Generelt bedre iltforhold i de danske farvande i 2004

Årets sidste iltsvinderapport fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at iltsvindet nu er ovre for denne gang, og heldigvis har iltforholdene i de danske farvande generelt været bedre i år, end de to foregående.

Der er nu kun iltsvind i ganske få områder i Århus Bugt og i det sydlige Lillebælt.

I de fleste områder har iltforholdene været som forventet i forhold til vind, temperatur og strømforhold, og kun i Bælthavet har iltforholdene i en periode været væsentligt dårligere. Fra juli til september udviklede der sig her et usædvanligt tidligt, kraftigt og mere udbredt iltsvind end forventet.

Årsagen er sandsynligvis en kombination af flere faktorer. I maj-juni var der en usædvanlig stor opblomstring af planktonalger som igen førte til øget forbrug af ilt ved bunden.

Derudover fik bundvandet kun tilført begrænset ilt på grund af det stille vejr frem til september. Endelig har efterveerne af iltsvindene i 2002 og 2003 sandsynligvis forværret iltforholdene i Bælthavet. Der har været færre bunddyr til at pumpe ilt ned i havbunden om vinteren. Det har sandsynligvis ført til at de kemiske processer i havbunden har brugt mere ilt i løbet af sommeren end normalt. Siden september er iltforholdene forbedret væsentligt i Bælthavet, og her er der nu kun iltsvind og kraftigt iltsvind i små afgrænsede områder.

Danmarks Miljøundersøgelser vurderer at de relativt gode iltforhold i 2004 har betydet, at nye bestande af bunddyr har fået mulighed for at etablere sig. Det kan medvirke til at forbedre forholdene i og ved havbunden i fremtiden og til at mindske områdernes sårbarhed over for nye iltsvind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us