Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

FDM-medlemmer får ferien billigere

Et Show your Card!®-logo på medlemskortet er det synlige bevis på de store rabatmuligheder, der nu er en realitet for alle FDM-medlemmer. Det betyder i praksis rabat på billeje, overnatninger og seværdigheder i 20 lande i Europa, USA og Canada.

Alt i eet kort
Med Show your Card!®-logoet på FDM-medlemskortet, behøver man kun ét kort for at være sikret rabat tusindvis af steder i Europa, USA og Canada. Desuden har man alle de sædvanlige FDM-fordele. Så skal der lejes bil, overnattes, kigges på kunst i det hollandske Rijksmuseum eller handles ind i Printemps i Paris, så er det bare med at vise kortet, og se hvor meget rabat, man får.

Spar 2700 kr. på 7 dage
Hvor meget man kan spare er naturligvis individuelt i forhold til, hvor mange man vil af sted, hvor man vil overnatte, og hvad man vil besøge.

Et eksempel kunne være en familie på fire, der tilbringer en uge med at køre i Tyskland og Østrig. De vil alene på overnatninger og besøg ved en håndfuld seværdigheder spare minimum 2700 kr (se vedlagte grafik). Det kan man så sammenligne med, at prisen på et FDM-medlemskab er 485 kroner om året.

Kun for bilklubber
Initiativet til samarbejdet Show your Card!® blev taget i oktober 1998 af de syv største bilejerklubber i Europa. De repræsenterer tilsammen mere end 23 millioner medlemmer, og indtil nu har de ti mio. fået tilføjet Show your Card!®-logoet på deres medlemskort. FDM’s godt 217.000 medlemmer kom med i samarbejdet sidste år.

Fakta om Show your Card!®

FDM har indgået en samarbejdsaftale med ARC Europe Show your Card!®. Dermed deltager FDM i et samarbejde, som dækker 20 lande i Europa, USA og Canada.

Show your Card!® er forbeholdt medlemmer af bilorganisationer og giver adgang til rabat 10.000 steder i Europa og 37.000 steder i USA og Canada. Baggrund:

Startet af bilklubber
Show your Card!® er et fordelsprogram, der blev lanceret i oktober 1998 af de 7 største medlemsorganisationer for bilejere i Europa. De 7 klubber, AA (England), ADAC (Tyskland), ANWB (Holland), TCS (Schweiz), TCB (Belgien), RACE (Spanien), ÖAMTC (Østrig) og ACI (Italien) er aktionærer i Show your Card!®. Tilsammen repræsenterer de mere end 23 millioner medlemmer.

Klubber med på licens
Derudover er følgende klubber med i samarbejdet på licens: FIB (Island), Irland, Israel, UAMK (Tjekkiet), AMZS (Slovenien), Hviderusland, NAF (Norge), M (Sverige) og FDM (Danmark).

På alle medlemskort
Fra 2002 skal alle klubbernes medlemskort bære Show your Card!®-logoet. Foreløbig er logoet sat på ti millioner medlemskort.

Rabatter og ekstra fordele
Show your Card!® giver rabat mere end 10.000 steder i Europa. Programmet omfatter billeje, bilprodukter, hoteller, forlystelsesparker, museer, turistattraktioner, sportscentre og campingpladser m.m. Medlemsfordelene kan enten være rabatter eller ekstra fordele såsom fri adgang for børn, gratis forplejning etc.

Samarbejdsaftaler
Samarbejdsaftalerne laves både nationalt og internationalt. Hvis der er en national partner, som ønsker at give medlemsfordele et enkelt eller flere steder i Danmark, er det FDM, der forhandler kontrakten. Forhandlinger med en international samarbejdspartner gennemføres af Show your Card!®’s administration i Bruxelles.

Eksempler på rabat:

Charterrejse

Hvis man skal på charterrejse til Tenerife, kan man få rabat hos Europcar i Los Realejos, hotelkæden Sol Melia, Aquapark på Costa Adeje i Arona samt ved indgangen til Pyramiderne på Tenerife.
Bilferie

Hertz og Europcar har mange lokationer, hvor man kan leje bil med rabat.
14 byer i Tyskland giver rabat på bykort, gratis adgang eller nedsat pris på museer, attraktioner og i visse tilfælde er der en middag med i prisen.
Derudover er der vandlande og naturparker, hvor man kan rafte, rapelle, flyve paragliding med mere.
Der er rabat hos det verdenskendte krystalfirma Swarowski, i stormagasinet Printemps i Paris, på parfume i Grasse, Guggenheim i Bilbao, Rijksmuseum i Holland, London Tower samt på den kendte engelske porcelænsfabrik Wedgewood.
Flere hotelkæder giver rabat, f.eks. mere end 400 hoteller i Frankrig gennem Envergue-gruppen, hertil hører bl.a. Kyriad, Bleue Marine og Campanile.
Golden Tulip og Tulip Inn giver rabat til FDM-medlemmer og vores ”egen” Radisson SAS giver 5 % rabat til FDM-medlemmer ved forevisning af deres medlemskort, og så er det oven i købet sammen med det aktuelle sommertilbud, Radisson SAS Summer Magic, rabat i alt 35%.
Self Storage

En af de mere kuriøse rabatmuligheder er det nye princip med self storage. Begrebet dækker over meget store lagerhaller, hvor der kan designes opbevaringsrum til præcis det behov, som den enkelte kunde har. Kunden har desuden adgang til sine ting 24 timer i døgnet, da man får udleveret en kode og en nøgle. FDM-medlemmer opnår som de eneste i Danmark 10% rabat på opbevaring hos Shurgaard , der ligger i Ishøj og Hvidovre.
USA

I USA kan man f.eks. få rabat hos Amtrak, det amerikanske jernbaneselskab, og hos hotellerne Best Western samt flere andre hotelkæder. Yderligere er der rabat hos Hard Rock Cafe, udflugtsbureauet Gray Line og Shop America, hvor man kan få udleveret en kupon, der giver rabat i 60 storcentre.
Seaworld giver 10%, Universal Studios Hollywood giver tre US-dollar i rabat på entreen samt 10 % i restauranterne, Aloha Airlines tilbyder 25% rabat og Universal Orlando giver fire dollar i rabat på to-dagskortet, fem dollar i rabat på tre-dagskortet og 10 % på souvenirkøb.

Kilde: http://www.fdm.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us