Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Efterårsferien: Oplev Vadehavets egen delikatesse på 1001 måder

Den sydvestjyske del af Danmark sætter fokus på Vadehavets kulinariske delikatesse, når østersfestivalen Oyster Week 2014 løber af stablen i efterårsferien.

Deltagerne kan lave flotte dekorationer på de kreative workshops, være med til Fanø-mesterskaberne i østersåbning eller tage familien med på østerssafari for både børn og voksne og få svar på, om man kan klappe en østers. Der er også mulighed for at smage østers tilberedt på 1001 måder, både grillet på stranden eller som indslag i en eksperimenterende gourmetmenu, når de mange arrangementer sammen med mere end 10 sydvestjyske restauranter sætter østers på menuen.

Østerssafari er blevet en populær aktivitet, og i efterårsferien er der flere muligheder for selv at komme ud og samle den delikate Vadehavsøsters, eksempelvis hos Vadehavscentret i Ribe. Safarien afholdes også i en særlig børnevenlig udgave, hvor børn og barnlige sjæle kan få svar på alle tænkelige spørgsmål om det fascinerende bløddyr. For eksempel om en østers har gæller eller om den kan klappes.

I Danmarks ældste købstad Tønder er der også rig mulighed for at opleve naturens perler på tæt hold. Den særlige spise, der tidligere blot var kongen forundt, er nu en nationalskat, og på de mange guidede ture kan man selv få lov at samle både østers og muslinger. Foruden østers- og muslingesafari kan man opleve forskellige smagsprøver, guidede børneture og kreative værksteder for familiens yngste, hvor alle kan være med til at lave sjove figurer og dekorativ bordpynt af de flotte skaller. Samtidig får alle børn en flot østersmalebog med hjem.

På Fanø midt i Vadehavet bor Fanø Oyster King, der er specialist i at finde, samle og tilberede østers. Og under Oyster Week er der mulighed for at tage med ham ud på Halen på Fanø for at samle Vadehavs-delikatesser. Efterfølgende skal der smages på fangsten inde på stranden med et glas køligt hvidvin.

Foruden turene på stranden får Fanø Oyster King travlt med at kokkerere. De mange Vadehavsøsters kan nemlig tilberedes på 1001 måder, hvilket østerskongen vil vise. Smag for eksempel østers tilberedt over bål på ægte vikingemanér, server dem med citron, jordbær, lime og peber eller prøv dem indbagt i butterdej, lynrøget, dampet i Fanø-øl eller marineret på grillen.

Omkring 10 restauranter i området har i ugens anledning sat østers på menuen. Blandt dem er Henne Kirkeby Kro, hvor gæster kan glæde sig til at opleve Gill Meller og Steven Lamb, der er kendt fra River Cottage på TV. Om torsdagen fremtryller de sammen med kroens dygtige kokke en ekstravagant og helt særlig østers-menu af både Vadehavs- og Limfjordsøsters, der med garanti sætter smagsløgene på overarbejde.

Schakenborg Slotskro tilbyder en udsøgt 4-retters gourmetmenu med østers både som hovedelement i retterne og som nytænkende indslag. Glæd dig til at sætte tænderne i blandt andet dampede østers med cremet østersskum, rødspætter med Østers Villeroy og kalvefilet med østers-perler.

Om fredagen afholdes der for første gang nogensinde internationale Fanø-mesterskaber i østersåbning, hvor det gælder om at åbne flest østers på 10 minutter. Alle kan deltage, og der er præmier til de tre hurtigste. Som afrunding på en uge fyldt med Vadehavsoplevelser og lækkerier er der gallamiddag lørdag aften, hvor Kirsten Siggaard og Mette Torp spiller op til dans. Og dagen derpå afsluttes en mindeværdig uge med en overdådig brunch i Fanøhallen om søndagen, hvor comedy-gruppen ”Pejs Girls” med blandt andre Gordon Kennedy underholder. Både lørdag og søndag serveres der selvfølgelig menuer tilberedt af lokale delikatesser fra Vadehavsøens egen slagter, bager og specialforretninger.

Oyster Week 2014 er en landsdækkende begivenhed, der finder sted den 10. – 19. oktober 2014.
Læs mere om arrangementet og se hele programmet på http://www.oysterweek.dk.

Illustration: Danmarksmester Simon Tønsager åbner østers

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us