Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Detektorfund bliver forskningsprojekt

Mere end 5000 genstande har private detektorentusiaster gennem de sidste omtrent 25 år fundet på Nørholm ved Limfjorden i et område, som dermed har vist sig at være vel nok landets rigeste detektorpladser.

Disse fund indsamles og registreres, der udbetales danefæ-godtgørelse, og så sker der ikke meget mere. Men nu går man et spadestik dybere.
For første gang har man iværksat et større forskningsprojekt, som over en tre-årig periode skal forsøge at belyse såvel fundene som detektorpladsen nærmere for på den måde at få en større viden om disse pladsers rolle og dermed vores fælles fortid.

I en pressemeddelelse fra Nordjyllands Historiske Museum oplyses, at arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum i denne uge går i gang med de afsluttende undersøgelser i forbindelse med indsamling af materiale til det store forskningsprojekt, som i løbet af de næste par år for første gang vil give et overblik over fundene på Nørholm.

Detektorfundene tegner allerede et billede af et område præget af usædvanlig høj økonomisk aktivitet i perioden 500-1500 e.Kr., og smukt forarbejdede smykker, enkelte stykker guld og sølv samt importerede genstande fra bl.a. England, Tyskland og Østersøregionen viser, at nogle af indbyggerne i yngre jernalder og vikingetid (ca. 500-1050) har tilhørt samfundseliten.

Arkæologernes nysgerrighed med hensyn til Nørholm er derfor igennem årene steget stødt i takt med det voksende antal fine detektorfund.

– Vi kender ikke bebyggelsesstrukturen på detektorpladserne særligt godt, og spørgsmålene er mange, siger arkæolog fra Nordjyllands Historiske Museum Torben Trier Christiansen, som står bag det store forskningsprojekt.

Undersøgelserne vil kunne levere afgørende ny viden om ikke bare udviklingen på Nørholm og i Limfjordsregionen, mens også væsentlig ny forståelse af samfundsudviklingen i langt bredere sammenhænge.

Nørholm er langt fra den eneste rige detektorplads fra Limfjordsområdet. I dag findes andre mindre fundrige pladser spredt over store dele af landet. Detektorfundene og detektorpladserne rummer et stort uudnyttet forskningsmæssigt potentiale, bl.a. er det tydeligt, at en del af nøglen til fremkomsten af samfundet, som leverede de udfarende og krigeriske vikinger, ligger her.

I århundrederne forud for vikingetiden sker en markant koncentration af landets bebyggelser. Større bebyggelser opstår, og mange skiller sig ud ved markant højere økonomisk aktivitet end tidligere set i jernalderens små landsbysamfund. Særligt i de kystnære egne opstår der mange af disse større bebyggelser, og langs Limfjorden ligger de ganske tæt. En højaktiv søfartsnation er under udvikling.

Det er udelukkende detektorfolkenes fortjeneste, at vi i dag ved dette, oplyser museet. Før metaldetektorens fremkomst sidst i 1970’erne kendte vi kun en brøkdel af de bebyggelser, som i dag er yndede udflugtsmål for detektorfolk. Men da vores viden om størstedelen af pladserne er meget beskeden, er de ubesvarede spørgsmål vedrørende udviklingen i denne periode mange.

– I årevis har private detektorentusiaster fundet i hundredvis af små fine metalgenstande spredt på markerne omkring Nørholm by, og betydningen af detektorfolkenes arbejde kan slet ikke understreges nok, påpeger Torben Trier Christiansen:

– Siden de første fund tilbage i 1987 har detektorfolkene hvert år, når der er blevet pløjet, travet markerne tynde i jagten på nye fund i et nyt pløjelag. Og hver gang de har fundet noget, har de i overensstemmelse med loven om danefæ indleveret fundene til museet til nærmere registrering. Danske museers samarbejde med disse detektorfolk er ret unikt og noget, som udlandet misundeligt skeler til.

Torben Trier tilføjer, at samarbejdet med de mange lodsejere, hvis marker der søges på, har været forbilledligt.

På Nørholm er fundene spredt over et areal på mere end 300 hektar, og det ville være umuligt at grave det hele op. Derfor er arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum i denne uge i gang med de sidste systematiske prøvegravninger på udvalgte steder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us