Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Den flyvende julemand kan opleves i Tønder

Mens landets børn og barnlige sjæle lige har åbnet de første låger i julekalenderen, er julen godt i gang i Danmarks ældste købstad. I december måned er der nemlig skruet ekstra op for julehyggen i Tønder, og julebyens spændende program bugner af aktiviteter for store og små.

Den sønderjyske by har sin helt egen tradition for hver torsdag, fredag, lørdag og søndag frem til jul kan juleglade nissebørn og deres forældre opleve den flyvende julemand. I Tønder flyver julemanden nemlig hen over byens tage, mens han fortæller juleeventyr og synger julesange fra sin kane.

– Julen i Tønder er et trækplaster for endagsturister både fra Danmark og Nordtyskland, og ”Julebyen Tønder” er efterhånden blevet et tilløbsstykke. De mange juletraditioner i byen giver sammen med byens hyggelige gader og gamle huse en helt særlig julestemning, som mange par og familier kommer for at opleve år efter år. Vi forventer mindst lige så mange besøgende i 2014 som sidste år, siger Bodil Glistrup Thomsen, der er turistchef i Tønder.

Tønder har juleaktiviteter på programmet helt frem til jul. Vær for eksempel med, når Tønderkoret spreder julestemning på torvet og i gågaden med kendte julesange, eller tag børnene med til nogle af de hyggelige børnevenlige arrangementer i Tønder Kristkirke. På biblioteket bliver der flettet julehjerter og lavet juletræspynt, og herfra er der mulighed for at få en hyggelig køretur gennem Tønder by i byens juletog. I anledning af julen er den gamle købstad pyntet op med hyggelig julebelysning, og der er flere små boder, som sælger lækre julespecialiteter som brændte mandler og æbleskiver.

”Det gamle Apotek” fra 1671 er også blevet pyntet ekstra fint op af nisserne, og her er der julepynt fra kælder til kvist. Den imponerende hvide bygning emmer af julestemning og nissestreger, og det er også her, du kan besøge julemandens postkontor og få din julepost – eller måske julens ønskeseddel – specialstemplet af julemanden selv.

Hvis du slet ikke kan få nok af julen, kan du heldigvis besøge Det gamle Apotek hele året. Her varer julen nemlig længere end til påske, og butikken sælger julepynt året rundt. De mange besøgende rejser hertil fra hele landet for at købe julepynt, bolsjer, brugskunst og delikatesser – også efter jul.

Se hele programmet for Julebyen Tønder og læs mere her http://www.tonderhandel.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us