Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Video: Danskerne vil have mere spænding i livet

Næsten syv ud af ti danskere vil have mere spænding i livet, og tre femtedele ønsker, at de var mere spontane.

Det viser en undersøgelse fra OnePoll, bestilt af Icelandair, som oplever en stigende interesse for stopover-rejser.

Desværre er det manglende tid eller penge, der hindrer danskerne i at foretage ændringer i hverdagen, der kan give bedre livskvalitet.

I undersøgelsen, hvor Icelandair har spurgt godt 500 danskere om deres nuværende livssituation, angiver 65 %, at de af og til søger mere spænding i tilværelsen. Ikke overraskende svarer 59 % samtidig, at de ville ønske, de kunne være mere spontane, end de er i dag.

– Da 65 % af alle mennesker søger mere spænding, har vi fået øjnene op for, at en enkelt destination ikke er nok for de rejsende i dag. Folk vil have en pause i deres hverdag, fyldt med spontanitet, oplevelser og nye indtryk. Og det er præcis det, vores transatlantiske passagerer får mulighed for med et stopover på Island, siger Helgi Mar Bjorgvinsson, Senior Vice President, Sales and Marketing hos Icelandair.

Undersøgelsen viser også, at mere end tre femtedele af Danmarks befolkning på et eller andet tidspunkt har følt sig trætte af deres liv. Næsten 30 % går så vidt som til at sige, at de er ”dødtrætte” af det. På spørgsmålet om hvad det er, man er træt af i sit liv, svarer mere end halvdelen, at det er følelsen af at hænge fast i rutinerne, og næsten lige så mange er trætte af deres hverdag.

Top 10-områder, som danskerne synes er de kedeligste i deres liv:

1. Alt for indgroede rutiner
2. Manglen på oplevelser
3. Hverdagen med dens mangel på overraskelser
4. Familien
5. Arbejdet
6. Det sociale liv
7. Vennekredsen
8. Kærlighedslivet
9. Pendling til og fra arbejdet, og
10. Personlige interesser.

Undersøgelsen fra Icelandair er gennemført i Skandinavien. Ligesom danskerne søger vores naboer også mere eventyr. 80 % af nordmændene søger mere spænding i hverdagen, og 77 % af svenskerne.

Undersøgelsen omfattede 500 personer i alderen 18-55+ i Danmark, Sverige og Norge. Undersøgelsen er gennemført af OnePoll i september 2014.

I forbindelse med undersøgelsen har Icelandair også produceret en kortfilm, som viser, hvordan en passager får sit livs største chok, da hun bliver overrasket med en 2-dages mellemlanding på Island:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us