Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Danmarks og Norges dronninger udstiller kunstværker

I fællesudstillingen ”Fra fjell og kyst” på slottet Baroniet Rosendal i Vestnorge kan man nu se Hendes Majestæt Dronning Margrethes og Hendes Majestæt Dronning Sonjas kunstværker.

Det er første gang, de to dronningers værker kan opleves under samme tag.

Den 12. juni 2016 slog slottet Baroniet Rosendal i Vestnorge dørene op for en ganske særlig kunstudstilling, “Fra fjell og kyst”. Det er ingen mindre end de danske og norske dronninger, Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hendes Majestæt Dronning Sonja, som udstiller. Og udstillingen byder på flere helt nye værker af de to dronninger, og som titlen antyder, spiller den norske natur en stor rolle i flere af værkerne.

– Den royale udstilling er de to majestæters første udstilling sammen. “Fra fjell og kyst” afspejler, hvordan Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hendes Majestæt Dronning Sonja begge er inspireret af naturen, men at de som kunstnere har hver deres særegne udtryk, fortæller direktør for Baroniet Rosendal, Anne Grete Honerød.

Den dansk-norske dronningeudstilling kan ses på slottet Baroniet Rosendal i Sunnhordland tæt ved Hardangerfjorden. Baroniet Rosendal, der i år fejrer 350-års jubilæum, er et af Vestnorges populære turistmål og samtidig en del af Norge og Danmarks fælles historie. Udstillingen “Fra fjell og kyst” kan ses indtil 6. september 2015.

Efter besøget i Rosendal kan man selv søge inspiration i Sunnhordlands smukke natur, hvor en oplagt mulighed er en gletsjervandring henover Folgefonna. Den 37 km lange gletsjer er med sine 214 kvadratkilometer Norges tredjestørste gletsjer.

Hvis man som de to dronninger også selv sætter pris på at snøre vandrestøvlerne til en tur i fjeldet, venter flere klassiske vandreture i området: Husedalen med de 4 vandfald og Trolltunga, en af Norges mest spektakulære fjeldformationer. Samt ikke mindst Dronningestien, som er en af Hendes Majestæt Dronning Sonjas favoritture og opkaldt efter hende.

Slottet Baroniet Rosendal fra 1665 fejrer i år sit 350-års jubilæum. Slottet, der er opført i barokstil og kaldes det mindste slot i Skandinavien, var baroni for den danske adelsmand Ludvig Rosenkrantz, der i 1678 blev udnævnt til Norges eneste baron. Baroniet Rosendal fungerer nu som museum. Et besøg på slottet er en vandring gennem de forskellige stilarter fra slottet stod færdigt i 1665 og indtil de sidste ejere forlod det i 1927. Slottet er i dag ejet af Universitetet i Oslo.

Illustration: To dronninger i parken ved Baroniet Rosendal/Baroniet Rosendal

Link:
http://www.baroniet.no

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us