Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Comwell lancerer anderledes mødekoncept

Det kan gøres bedre, når dansk erhvervsliv holder møder.

Vi skal væk fra fokus på borde, stole, power points og frokostbuffet og i stedet tænke aktiv læring og metoder til inddragelse af forskellige læringsstile.

Det mener man hos Comwell-hotellerne, en af Danmarks største hotel- og konferencekæder, som nu lancerer et helt anderledes mødekoncept, hvor rammerne til en forandring slet ikke er det bærende i konceptet.

Comwell Klarskovgaard på Vestsjælland omdannes i den forbindelse til en campus, hvor det traditionelle møde bliver fortid til fordel for aktiv læring og fleksible mødeaktiviteter. Det er en stor satsning for Comwell-koncernen, der har foretaget en million-investering i redskaber og faciliteter, som understøtter konceptet. Alligevel er de mangfoldige aktiviteter som foto-workshop, træningsaktiviteter eller udendørs bad kun sekundært for konceptet.

Det forklarer hotelchef Annette Brostrup fra det nyligt omdøbte Hotel Comwell Campus Klarskovgaard:

– Branchen har i mere end 10 år forsøgt at skabe det optimale møderum. Vores fokus har derfor tidligere primært ligget på at skabe de perfekte fysiske forhold, fordi det er det, vi er vant til at optimere i møde- og konferenceverdenen. Nu vender vi tingene på hovedet, så det traditionelle fokus på rammerne for mødet træder i baggrunden til fordel for et fokus på indholdet for mødet.

Hotel Comwell Campus Klarskovgaard uddyber i en meddelelsen konceptet nærmere:

For at forstå, hvordan det hænger sammen, må man kende til filosofien bag konceptet Motiverende Møder, som er udviklet af Comwell i samarbejde med konsulenthuset Coastzone. Det udrulles på alle Comwell-hotellerne, men som noget nyt tager Comwell Campus Klarskovgaard skridtet fuldt ud og dedikerer hele hotellet til tankegangen, som baserer sig på teorien om, at mennesker er forskellige og derfor bedst lærer forskelligt. I Folkeskolen har man allerede gennem en årrække arbejdet med de forskellige læringsstile i en erkendelse af, at envejskommunikation ikke altid er befordrende for forståelsen og hukommelsen.

Nu bliver den teori implementeret i stor skala i Comwell-koncernens mødetilbud og altså særligt på Comwell Campus Klarskovgaard, hvor rammerne bliver helt optimale for læring gennem samarbejde, adrenalinsus, fordybelse, puls og innovation. De fem fokusområder understøttes af aktiviteter, der f.eks. kræver mod, koncentration og fordybelse eller kreativitet. To fast tilknyttede professionelle mødekonsulenter tilrettelægger programmet i samarbejde med mødearrangøren, så indholdet for mødet bliver omdrejningspunktet for aktiviteter, der understøtter mødets mål og formål.

– Lad os sige som eksempel, at en virksomhed afholder et møde, hvor ledelsen vil præsentere strategien for næste år og sikre opbakning fra nøglemedarbejdere. Måske kræver det mod, samarbejde og omstillingsparathed at realisere strategien, som indeholder nogle konkrete målsætninger. På Campus Klarskovgaard kan vores mødekonsulenter aktivere mødedeltagerne med handlinger, der symboliserer mod, samarbejde og omstillingsparathed, sådan at alle forstår og husker, hvad det kræver at nå virksomhedens nye målsætninger, uddyber Annette Brostrup.

Hos Comwell konstaterer man, at de mødeformer, der anvendes i dag, alt for ofte ikke virker befordrende på indlæringen:

– Vi ser en international tendens i øjeblikket, der går i retning af helt at nytænke den måde, vi afholder møder på. Det er blandt andet den økonomiske krise, der har gjort, at erhvervslivet og det offentlige skal finde nye steder at øge udbyttet, og der er ingen tvivl om, at der ligger et stort potentiale i at afholde bedre og mere effektive møder, forklarer Comwells koncernchef Preben Nesager og fortsætter: – Det her er ikke bare teambuilding version 2.0 eller 3.0. Det er starten på noget meget større efter vores mening, og jeg er overbevist om, at mange andre følger efter.

Comwell Campus Klarskovgaard er det første Comwell-hotel, der omdannes til campus, men hele Comwell-koncernen er i gang med at implementere tilsvarende principper under koncepterne Motiverende Møder og Meeting Design.

Comwell har 16 individuelle hotel-, spa- og konferencecentre i Danmark og to i Sverige. Comwell-hotellerne er kendetegnet ved en meget høj kvalitet og ved at være unikke inden for hvert deres område. Der er således ikke to Comwell-hoteller, der er ens, og kædens styrke ligger netop i de enkelte hotellers placering og arkitektur.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us