Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Beatles fejres i østrigsk skiområde

Verden har næppe set et større og mere elsket og anerkendt rockband end The Beatles. Gruppen lagde blandt andet navn til fænomenet Beatlemania, hvilket dækkede over kaotiske koncerter med horder af skrigende fans, der dyrkede den melodiske rockmusik på en efter datidens forhold helt ny og ekstrem måde.

I dag er Beatles fortsat alene om på samme tid at have besat de fem første pladser på den amerikanske singlehitliste.

Den ikoniske engelske rockgruppe bliver i år fejret igennem hele vintersæsonen i den østrigske vintersportsdestination Obertauern, der har hjemme i regionen SalzburgerLand. Anledningen er, at Beatles for 50 år siden indspillede filmen “Help” i netop Oberatuern. Liverpool-kvartettens ophold i de østrigske alper er fortsat et samtaleemne på de kanter, og her flyder anekdoterne fra dengang i takt med både jägerthe og østrigsk weissbier i Obertauerns mange barer og restauranter.

Beatles-fejringen lægger fra land den 29. november 2014 med et Beatles-kopiband, der sammen med den østrigske sanger Andreas Gabalier vil performe sig igennem den lange perlerække af hits, som den verdensberømte kvartet er kendt for. Arrangementerne fortsætter hele vinteren igennem med en række hyldestkoncerter og kulminerer med ”Beatles Anniversary Week” fra 14. til 21. marts 2015, hvor blandt andet musicallen ”All you need is love” bliver opført.

Vintersæsonen i Obertauern byder ligeledes på alpernes største skattejagt, hvor deltagerne har mulighed for at vinde en splinterny BMW. Ligeledes afholdes en lokal tradition i form af det såkaldte Krampus Party. Festen dyrker det mytiske væsen krampus, som ifølge gammel østrigsk overtro finder og straffer uartige børn i juletiden.

Obertauern ligger midt i de østrigske bjerge i regionen SalzburgerLand. Området har cirka 100 kilometer skipister og 26 lifts, der transporterer mellem 48.000 og 49.000 skigæster i timen. Her er masser af skiudfordringer til eksperterne, men Obertauern har også brede pister med begrænset hældning, så familier og nybegyndere roligt og sikkert kan nyde det sneklædte landskab. Derudover har byen sin egen vinterbørnehave, hvor uddannet personale underholder med leg, diskotek og sjov, mens forældrene nyder de 60 blå, 35 røde og 5 sorte pistekilometer.


Illustration: The Beatles på ski i Obertauern i 1964. Fra venstre er det John Lennon, Ringo Star og Paul McCartney. Foto: SalzburgerLand Tourismus

Alle begivenheder i Beatles-fejringen kan ses her: http://www.obertauern.com/en/events/a-tribute-to-the-beatles.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us