Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Alpeland i Tivoli

På kun 13 dage skal 14 gartnere og 11 medhjælpere opbygge et Alpeland i Tivoli i København, og i det hele taget gøre haven klar til juleglade gæster.

Gartnerne bruger 1.100 juletræer, 7.000 kg. gran, ca. 3.000 meter guirlander, 3.500 duftende hyacinter og 10.200 styks lyng på tagene, men så er Tivoli også klar med et helt nyt 2000 m2 alpeland, der skal få gæsterne i den helt rette bjergbystemning. Samtidig forlænges julesæsonen nu helt frem til 4. januar 2015 og endelig kan man for første gang nogensinde komme en tur i Tivoli både juleaften frem til kl. 16.00 og 1. juledag hele dagen. Herudover byder julen på balletten Nøddeknækkeren, over 50 fristende boder, guirlander i kilometervis og sneklædte grantræer.

Traditionen tro omdannes Tivoli til et eventyrligt juleland, når der for 21. år i træk bydes på Jul i Tivoli. Udover den udvidede åbningstid og det nye alpeland, bydes der bl.a. også på Nordisk Jul. Det 1200 m2 store område, der møder gæsten lige inden for Hovedindgangen med rensdyr i folden, sneklædte juletræer og nordiske julegodter. I det nordiske område har julemanden også indlogeret sig i sin hyggelige julestue på Pantomimeteatret. Her sidder han lutter øre klar til at modtage alle børns højeste juleønsker.

Tidligere på året kunne Tivoli med stolthed fejre Rutchebanens 100-års fødselsdag. I den anledning fik den gamle dame sine oprindelige alpetinder tilbage i fødselsdagsgave. Fejringen fortsætter nu med det helt særlige alpetema på plæneområdet, der har flot udsigt til netop Rutchebanens nye, høje tinder. Der vil være et Gast Haus under navnet Plänenburg med godter til gane og mund, sneklædte bjælkehytter med røg i skorstenen og masser af skitursstemning, når Plænen forvandles til Alpeland.

En sand juleklassiker er Nøddeknækkeren, der byder på eventyrlig magi, blinkende stjerner og ballerinaer let på tå. Det er Tivolis Balletmester Peter Bo Bendixen, der er manden på trinene og Dronning Margrethe har skabt kostumer og scenografi. Over 100 dansere medvirker i forestillingen, heraf 48 talentfulde børn er fra Tivoli Ballet Skole.

Som traditionen byder, så trækker drengene fra Tivoli-Garden i juleoutfittet og spiller julen ind med Tivolis Nisseband, hvor de traditionelle juletoner lyder fra drengenes instrumenter. Tivoli-Garden aka Danmarks største boyband går desuden også deres parader i Haven. Herudover er der underholdning fra scenekanten med Eventyrteatrets Julens Vogtere i Glassalen, og så vender Vivienne McKee retur med sin Crazy Christmas Cabaret med forestillingen ”One-eyed Willy the quest for the big chest”. Endelig er Jul i Tivoli også lig med juleilluminationer ved Tivoli Søen med smukke lysformationer krydret med stemningsfulde klassiske toner.

I år bliver Tivolis Fyrværkerifestival udvidet og opdelt i to omgang med et jule- og et nytårstema. I juledagene vil aftenhimlen over Tivoli blive dekoreret af julens farver. Når Nytåret skydes i gang er nogle af de bedste kræfter fra Europas fyrmestre hyret ind, og de vil hver især sætte deres personlige præg på et prægtig Nytårsfyrværkeri – og i dagene efter det store Nytårsbrag.

Når der inviteres til Jul i Tivoli til det traditionsrige julemarked, kan alle gæster stadig tage sig en tur i Ballongyngerne. Alle forlystelserne er kørende, så om man er til vilde hvin eller romantiske udsigtsposter, er op til gæsten. Herudover er alle restauranterne i Tivoli åbne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us