Michelinstjerner skal trække kry…

Tallet for krydstogtsturi…

Håndstrik er kommet på museum

Danmarks Industrimuseum å…

Istiden vender tilbage til Aarhu…

Lørdag den 14. maj 2016 s…

Nye B & B stjerner i Schweiz

Nu får interesserede muli…

Egon er på spil i Viborg

Olsen-Banden er kommet på…

Møn skal være orkidéparadis

Jydelejet, Havrelukke og …

Rejsemesse i Herning: Større køb…

Rejsemessen Ferie for All…

Demente tilbydes nu kunstoplevel…

VejleMuseerne - Kunstmuse…

DSB og Mofibo indgår samarbejde …

Nu får du mulighed for at…

Bustur for kokke og tjenere skal…

Kokke og tjenere i det ve…

«
»
TwitterFacebook

Aller Media overtager det nordjyske rejseselskab Nilles Rejser

I løbet af de seneste år har Aller Media etableret sig i rejsebranchen med opkøb af Nyhavn Rejser og Kulturrejser Europa, hvor medievirksomheden ligeledes er majoritetsejer.

Og nu kan Aller Media præsentere endnu et opkøb, af Nilles Rejser.

– Med udgangspunkt i en stor succes med Kulturrejser Europa, hvor vi oplever tocifrede væksttal både inden for nuværende og kommende regnskabsår, har vi fået blod på tanden og endnu engang opsøgt markedet for rejser med fokus på kvalitet og tryghed. Her har Nilles Rejser en markant position, der passer godt til vores eksisterende medieforretning og andre opkøb, og sammen med Kulturrejser Europa og Nyhavn Rejser vil vores nye opkøb bidrage til at styrke vores position i rejsebranchen yderligere, udtaler Rikki Sølling, direktør for Aller Leisure.

Ifølge Rikki Sølling er det især successen med det modne publikum og salget af rejser i grupper med rejseledere, der har fået Aller Media til at screene det danske marked for andre potentielle aktører. Derudover har mediekoncernen konstateret, at rejsekonceptet er særdeles velegnet som både læsestof og salgsvare i Allers medier, og derfor er det helt naturligt, at valget er faldet på Nilles Rejser.

Nilles Rejser fortsætter som et selvstændigt selskab i Aller Media A/S, og det nye opkøb vil ikke medføre organisatoriske ændringer hos hverken Aller Media A/S eller Nilles Rejser.

Den administrerende direktør, Lars Bock, vil fortsat stå i spidsen for rejseselskabet med Aller Media A/S som majoritetsejer.

Aller Media forventer, at opkøbet af Nilles Rejser A/S, som omsætter for mere end 100 mio. kroner årligt, vil bidrage positivt til Aller Medias top- og bundlinje og accelerere forretningen i Aller Leisure yderligere. Med opkøbet af Nilles Rejser overstiger den samlede omsætning for Aller Leisure mere end 500 mio. kroner og i alt vil flere end 50.000 rejsende fremover betjenes på mere end 150 forskellige destinationer om året af Allers rejsedivision. Aller Leisure vil fremadrettet beskæftige cirka 115 fuldtidsansatte medarbejdere.

Nilles Rejser blev etableret i 1947 og er et nordjysk familiedrevet rejseselskab. Med mere end 67 års erfaring tilbyder selskabet rejser til 140 rejsemål i 38 lande med transport via fly, bus eller flodkrydstogtskib.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Sektioner

Om os

  • Vi modtager altid gerne informationer om stort og småt, og har du kommentarer så send dem omgående til os.

Follow Us